Den typisk svage ‘september-effekt’ kan være blevet fremrykket til august i år.
Vi er nu halvvejs igennem september, en måned, der er kendt for sin historiske svaghed i markederne. Vi har analyseret det månedlige kursafkast for 15 af globale aktieindeks og det toneangivende danske indeks.
Typisk har september ikke været god for de globale markeder med et gennemsnitligt fald på 1,1 pct., og ingen af de analyserede markeder har positivt afkast i denne måned. På det danske marked er denne effekt endnu mere udbredt med et gennemsnitligt fald på 1,7 pct. i september siden 1997. Men hvert år er naturligvis unikt og at gennemsnitstal kan være misvisende.
Læs også: Top 5: Her er C25-aktierne med højest potentiale
Så hvad ligger der bag denne såkaldte ‘september-effekt’?
Med august, der er den store sommerferiemåned på den nordlige halvkugle, vender mange institutionelle investorer tilbage fra ferie i september, og efter en sæson med relativt lav handelsaktivitet, trækker sig ud af positioner for at rebalancere porteføljerne. Så meget som 85 pct. af de globale aktiver forvaltes på den nordlige halvkugle.
Desuden afslutter mange amerikanske fonde deres regnskabsår i september, hvilket kan føre til lukning af positioner med tab pga. af skat.
Stemningen blandt investorerne spiller også en rolle, idet der oftest udvises ekstra forsigtighed i september på grund af de historiske resultater, hvilket skaber en selvopfyldende profeti.
Læs også: Sådan får du råd til det gode liv, selvom du får en lav løn
Men i år kan den svage ’september-effekt’ være fremrykket til august.
Historien tyder på, at september har tendens til at være mindre svag, hvis den følger efter en svag august. S&P500 oplevede en tilbagetrækning i august med et fald på 5 pct. i løbet af måneden og lukkede 2 pct. lavere. Det danske marked faldt med 4 pct.i august. En tilbagetrækning der blev udløst af tredobbelt slag til de globale markeder.
i) Højere obligationsrenter efter Fitchs nedgradering af USAs kreditværdighed fra AAA til AA+ og det amerikanske finansministeriums plan om at udstede gæld for 1.000 mia. dollars.
ii) Stigende oliepriser efter Saudi- Arabiens produktionsnedskæring.
iii) Bekymringer for vækst og gæld i Kina, med deflation og rentenedsættelser. Det var en tiltrængt tilbagetrækning, efter at S&P500 havde leveret positive afkast i de foregående fem måneder og 18 pct. siden årets begyndelse.
Læs også: Danske Bank: Disse 3 danske aktier ville du nok gerne have haft
Efter en svagere august kan ’september-effekten’ blive overvundet i år, og vi bekymrer os ikke om denne tekniske sæsontendens. Samtidig mener vi, at markedet fortsat er fundamentalt understøttet med forventet indtjeningsvækst blandt amerikanske selskaber, en faldende inflationstrend og renter, der sandsynligvis har toppet. Teknisk er vi nu også ved at være igennem det typisk svagere sommerhalvår.
Historisk set har de globale aktieindeks haft et gennemsnitligt månedligt afkast på blot 0,1 pct. fra maj til oktober, hvor tre måneder har haft negative afkast. Til sammenligning viser historien et månedligt afkast på 1,2 pct. fra november til april og ingen måneder i rødt. Vi ser en lignende tendens for det danske marked.
Dermed kan potentielle markedssvagheder i september også ses som en mulighed for at positionere sig til den typisk stærkeste sæson.
Læs også: Forbrugerrådet har testet boliglån - realkreditselskaber får kritik for omkostninger
