Henter kommentarer

Morten Lund: Derfor skal aktieinvestorer holde øje med deflationsrisikoen

'Centralbankerne er for nuværende årsagen til stigende markeder, hvorfor man som investor skal følge (dis)inflationsudviklingen nøje - uanset om man fokuserer på aktier, obligationer eller kredit.'
'Centralbankerne er for nuværende årsagen til stigende markeder, hvorfor man som investor skal følge (dis)inflationsudviklingen nøje - uanset om man fokuserer på aktier, obligationer eller kredit.' Foto: BRENDAN MCDERMID
Vis mere

 

En af de varmeste debatter lige nu blandt investorer og økonomer er, om den kommende tid byder på deflation eller høj inflation. En debat, som efterhånden også (indirekte) har spredt sig til den brede danske befolkning med anekdotiske nyhedshistorier om, at 'nu er flypriserne styrtdykket' eller omvendt, at 'nu er priserne i supermarkedet steget'.

Ydermere kan man læse, at centralbankerne trykker penge en masse. Det burde vel være ensbetydende med høj inflation? Særlig fokus har været på Federal Reserve, som har lanceret et astronomisk opkøbsprogram, hvor der ikke kun købes stats- og realkreditobligationer, men også virksomhedsobligationer med lav kreditvurdering. Disse tiltag er i min optik også den primære årsag til, at aktie- og kreditmarkederne har fundet fodfæstet igen den seneste måned, selvom nøgletallene tegner et andet dystert billede, hvilket grafen nedenfor klart illustrerer.

Kilde: Nordea Markets og Macrobond Vis mere

Og ja, de massive opkøbsprogrammer skaber utvivlsomt markant inflation i aktivpriserne (og har i øvrigt gjort det siden deres fødsel under finanskrisen). Dette er dog ikke nødvendigvis nok til at løfte de brede inflationsindeks, som centralbankerne rent faktisk styrer efter.

Hvis man tager de teoretiske og monetariske briller på, vil man således kunne se, at nok er pengeudbuddet i den amerikanske økonomi steget som følge af QE-programmet (kvantitative lempelser, red.) og Feds kreditfaciliteter, men omvendt er pengenes omsætningshastighed faldet drastisk i takt med, at aktiviteten også er kollapset. Netto skaber dette et klart deflationært pres.

Kilde: Nordea Markets og Macrobond Vis mere

Det deflationære pres kunne allerede ses i april i form af det største månedlige fald nogensinde i de amerikanske kerneforbrugerpriser (hvor fødevare- og energipriser eksluderes). Og hvis vi tager de teoretiske briller af og kigger på mere klassiske indikatorer såsom kapacitetsudnyttelsen i økonomien, lønningerne og dollaren, så peger de også alle entydigt på, at priserne vil falde yderligere (se graf). Dette understøttes desuden af undersøgelser blandt små og mellemstore virksomheder i USA, som viser, at stort set ingen industrier venter stigende priser de kommende måneder.

Skulle kerneforbrugerpriserne falde yderligere i maj, vil det være første gang i historien, at priserne er faldet tre måneder i streg (med data siden 1958).

Men hvad er problemet egentlig med faldende priser? Lige såvel som hyperinflation er et skrækscenarie for økonomier, lige så er deflation. Generelt faldende priser og lønninger kan således skabe en ond spiral, hvor husholdningerne bliver ved og ved med at udskyde forbrug, mens realrenterne og gældsbyrden samtidig stiger. Frygten for deflation er derfor også en væsentlig årsag til, at de fleste centralbanker i dag ikke styrer efter et inflationsmål på lige over 0 pct., men i 'sikker afstand' på 2 pct.

Risikoen for deflation står som en konsekvens heraf højt på dagsordenen for centralbankerne i disse dage. Og som jeg nævnte indledningsvis, er centralbankerne for nuværende årsagen til stigende markeder, hvorfor man som investor skal følge (dis)inflationsudviklingen nøje - uanset om man fokuserer på aktier, obligationer eller kredit.

Et vedvarende disinflationært pres vil således formentlig betyde, at aktiemarkederne kun kan opretholde de nuværende niveauer med yderligere likviditetsindsprøjtninger fra centralbankerne.

 

Læs også: Kendt investor: Det gør den dygtige investor nu

Læs også: Jeppe Juul Borre: Når man står på bunden, er humørsvingninger bedre end status quo