I USA blev forbrugertillidsindikatoren fra Conference Board for januar måned offentliggjort onsdag eftermiddag. 

Den faldt, og forbrugertillidsindikatoren er nu på sit laveste niveau siden 2014. Det har rundt omkring skabt bekymringer for, hvor godt det rent faktisk går i amerikansk økonomi. 

Modsat i Danmark, hvor vi har ét forbrugertillidstal fra Danmarks Statistik, har man i USA flere forskellige indikatorer, der reelt set måler det samme. Den anden populære indikator, forbrugertillidstallet fra University of Michigan, er også meget negativ – faktisk markant mere negativ end hvad vi så under finanskrisen.

Det er i min optik et godt eksempel på, at man som analytiker og investor skal passe på med at lægge for meget vægt på én observation eller én bestemt indikator. 

Mit udgangspunkt er altid at have en holistisk tilgang til at analysere den makroøkonomiske situation. Derfor må en konjunkturanalyse af den makroøkonomiske situation altid baseres på flere nøgletal.

Det er bestemt ikke uvæsentligt, at forbrugerne er pessimistiske. Risikoen er, at pessimistiske forbrugere er mere tilbageholdende med at forbruge ved, så at sige, at gemme pengene til en regnvejrsdag. 

Den lavere efterspørgsel pga. ændret forbrugeradfærd kan udløse krisen, da det kan starte en negativ spiral. Pessimisme kan altså i værste fald, uanset hvad der har forårsaget pessimismen i første omgang, blive en selvopfyldende profeti.

Der er da også ting, som amerikanerne med rette kan være bekymrede for. Den politiske splittelse i USA er stor, og Trumps løbende handelskrige har også skabt økonomisk usikkerhed visse steder. 

Selvom inflationen ikke længere er alarmerende høj, har inflationskrisen også gjort et indhug i amerikanernes købekraft, og modsat f.eks. økonomiske kriser med stigende ledighed rammer højere inflation alle samfundsgrupper.

Arbejdsmarkedet var brandvarmt for nogle år siden, men jobefterspørgslen er aftaget de sidste par år, og det er derfor ikke lige så let som tidligere at finde et nyt arbejde eller få mere i løn. 

Markedsrenterne er væsentligt højere nu end for nogle år siden, hvilket gør det dyrere for amerikanerne at låne penge til boligkøb eller forbrug. Alle fire faktorer er med til at forklare, hvorfor amerikanerne er blevet mere pessimistiske.

Men det er også her, at man skal huske at holde tungen lige i munden. Forbrugertillidstallet har det indbyggede problem, at det bygger på menneskers følelser og fornemmelser, og hvor den økonomiske effekt kan være begrænset. 

Der er mange amerikanere, der er meget uenige med Trumps politiske linje, men det er ikke al Trumps politik, der har en økonomisk konsekvens. 

Amerikanerne er påvirkede af prisstigningerne, men købekraften vokser igen, da lønvæksten er højere end de generelle prisstigninger i USA. Arbejdsmarkedet er ikke så varmt som tidligere, men der er altså ikke tale om massive fyringsrunder, som vi ser i løbet af en krise. 

Når forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan er mere negativ end under finanskrisen, hvor ledigheden ramte 10pct., det finansielle system var ødelagt, og bolig- og kreditboblen var bristet, bliver man nødt til at forholde sig kritisk til tallet.

Det er her, at den holistiske tilgang kommer ind i billedet. Hvis amerikanerne er så pessimistiske økonomisk set, bør det så ikke afspejle sig i deres adfærd? 

Indtil videre er der intet, der tyder på, at den udprægede pessimisme har betydet lavere forbrugsvækst. Privatforbruget er vokset mere eller mindre i et tempo, man kan kalde for normalt. Der er altså ikke indtil videre sket en adfærdsændring økonomisk set.

Som jeg skrev i min seneste kommentar for tre ugers tid siden i disse spalter, vurderer jeg, at det makroøkonomiske billede ser mere positivt ud end for 3-6-9 måneder siden. 

Jeg forventer, at den økonomiske fremgang vil fortsætte, og der måske endda kan komme lidt mere gang i de økonomiske hjul, også i Europa. 

Der er altid økonomiske risici, man som analytiker og investor skal følge nøje, men man skal også huske på, at der også er ting, der kan vise sig bedre end ventet og ikke kun værre end ventet.

Denne kommentar er skrevet af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg hos Sterna Capital. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.