Når investorer taler om kunstig intelligens (AI), ender samtalen ofte det samme sted: de store amerikanske tech-selskaber. Og det er ikke tilfældigt. 

For det er USA, der har førertrøjen på, når det gælder udviklingen af selve AI-modellerne – de systemer, der driver alt fra chatbots til avanceret dataanalyse.

Samtidig er det også her, vi ser den stærkeste indtjeningsvækst og de største investeringer i teknologien. Men hvis du kun investerer dér, misser du en stor del af historien. For AI er ikke én sektor eller ét selskab, men en hel værdikæde, der strækker sig langt ud over de selskaber, der fylder mest i overskrifterne.

AI bør tænkes som et bredt tema og jo bredere du forstår AI, desto bedre kan du investere i temaet. 

AI starter i USA – men stopper ikke der
Den mest oplagte måde at investere i AI på er via selskaber, der udvikler teknologien. Men selv de mest avancerede AI-modeller er dybt afhængige af en langt bredere værdikæde og det åbner for langt flere investeringsmuligheder.

For at træne og drive AI-modellerne kræves enorme mængder computerkraft, datalagringskapacitet og komponenter – og det er her, de asiatiske teknologiselskaber kommer ind i billedet. 

For mens USA udvikler “hjernen”, leverer Asien i høj grad “kroppen”. Asiatiske selskaber står for en stor del af produktionen af halvledere og hukommelseschips – helt centrale byggesten i AI. Det betyder, at de amerikanske AI-giganter i praksis er afhængige af en global værdikæde, hvor Asien spiller en helt afgørende rolle.

Samtidig handles mange af de asiatiske selskaber til lavere værdiansættelser end de amerikanske, selvom de er essentielle for hele økosystemet. Med andre ord er AI globalt – og det bør din portefølje afspejle.

Den fysiske verden får comeback
Men AI handler ikke kun om teknologi. Det handler mindst lige så meget om det, der får teknologien til at fungere. Datacentre, energiforsyning og netværk er fundamentet under hele AI-revolutionen. 

AI kræver enorme mængder computerkraft og strøm, og elforbruget fra datacentrene alene forventes at stige markant i de kommende år. Og det peger direkte videre på en endnu mere overset del af investeringscasen. 

For når man først begynder at følge værdikæden længere ned, bliver det tydeligt, at AI i virkeligheden handler langt mere om fysiske aktiver og ressourcer, end mange tror, da AI slet ikke kan skalere uden den fysiske verden.

Og det stopper ikke ved energi. Hele elektrificeringen af samfundet – fra datacentre til elbiler og vedvarende energi – øger efterspørgslen efter metaller som kobber, litium og nikkel. 

Samtidig er udbuddet trægt, blandt andet fordi der hele tiden skal graves dybere for at finde nye forekomster i eksisterende miner og det kan tage mange år at åbne nye miner. 

Det skaber en strukturel ubalance mellem udbud og efterspørgsel, som ikke forsvinder fra den ene dag til den anden.

Samtidig sker der en mere fundamental forskydning i, hvor værdien ligger. Når teknologi og intelligens bliver lettere at kopiere, bliver det, der ikke kan kopieres, mere værd. Det gælder fx fysiske aktiver som forsyning, råvarer, infrastruktur og produktionskapacitet.

For investorer betyder det, at den fysiske verden ikke blot er et supplement til AI- investeringer. Det er en anden måde at få eksponering mod megatrenden – bare længere nede i værdikæden, hvor konkurrencen ofte er mindre, og indtjeningen mere håndgribelig.

Så hvordan investerer man bedst i AI?
Investeringstemaet rækker med andre ord langt ud over “Tech”. Mange investorer har en snæver tilgang og køber få kendte aktier i håbet om, at de fortsætter med at stige. 

Det gør investeringen unødvendigt sårbar, især når positioneringen bliver ensidig, som vi for nyligt så, da der var uro omkring tech-aktierne.

Kortsigtede udsving ændrer imidlertid ikke på, at fundamentet er solidt og at AI fortsat er en megatrend. Det udnytter man bedst ved at investere bredt i temaet og undgå en unødvendig høj koncentrationsrisiko.

De største muligheder ligger ikke nødvendigvis dér, hvor alle kigger. De ligger i bredden.

Denne kommentar er skrevet af Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.