Det danske pensionssystem giver i dag langt større frihed til selv at forme overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse. Men friheden kommer med en udfordring: Reglerne for modregning er så komplekse, at mange risikerer at gå glip af økonomiske muligheder.

Engang arbejdede man, indtil man gik på pension, og det gjorde man typisk, når man nåede folkepensionsalderen. 

Sådan er det langtfra for alle i dag. En stadig større udbredelse af arbejdsmarkedspensioner, hvor arbejdsgiver på dine vegne har sørget for god økonomi i din alderdom, er medvirkende til større fleksibilitet og valgfrihed i forhold til tilbagetrækningen.

Ligeledes har politikerne givet stadig større incitament til, at du kan fortsætte på arbejdsmarkedet, selvom du egentlig har nået din folkepensionsalder. For ikke alle er færdige med jobbet, når de kommer til en fastlagt dato ud fra dåbsattesten.

Hvis du er blevet folkepensionist, kan både du og din ægtefælle/samlever fortsat opretholde ubegrænset lønindtægt, uden at det påvirker dine udbetalinger af folkepension og/eller folkepensionstillæg. 

Derimod vil folkepensionstillægget blive påvirket af bl.a. udbetalinger fra private- og arbejdsmarkedspensioner, kapitalindkomst og renter, aktieindkomst (dog ikke udbytter op til 5.000 kr.) samt eventuelt ægtefælles/samlevers offentlige ydelser, underholdsbidrag og andre løbende ydelser – f.eks. erstatninger.

Opsparing uden modregninger
Noget af det, der ikke påvirker, er din Aldersopsparing og din Aktiesparekonto. Og det er værd at være opmærksom på. 

Aldersopsparingen kan udbetales uden modregning. Så hvis der et enkelt år er brug for et likviditetsmæssigt supplement, er det en overvejelse at tage pengene fra din Aldersopsparing, fremfor at sætte din livrente eller din ratepension i gang.

Har du en opsparing stående, som giver et afkast, der resulterer i modregning i dit

pensionstillæg, så kan det være en rigtig god idé at lægge så meget som muligt ind i en

Aktiesparekonto. Så vokser din opsparing et sted, hvor skatten på afkast er lavere (17 pct), end hvis du havde ladet dem være på det åbne depot. 

Desuden bliver afkastet ikke modregnet i dit folkepensionstillæg. Desværre er der som bekendt et loft over, hvor meget du må indbetale på en Aktiesparekonto – nemlig 174.200 kr. Men måske bliver der snart højere til loftet. 

I hvert fald fremgår det af regeringsgrundlaget, som vi fik indblik i før sommerferien, at det er hensigten at løfte det til 500.000 kr. Sker det, bliver muligheden blot endnu mere relevant og attraktiv.

Hvis du stadig vil arbejde
Hvis du er en af de pensionister, som fortsat elsker at gå på arbejde og har afkast på dine investeringer, som påvirker beregningen af dit pensionstillæg negativt, så kan du nedbringe dette ved at foretage private indbetalinger til livrente eller ratepension.

Modtager du aktieudbytter (over 5.000 kr. udbetalt) på dine aktieinvesteringer eller rente/kapitalindkomst af dine frie midler, som under normale omstændigheder ville blive modregnet i dit pensionstillæg, så kan du overveje at overføre dem til en af de to pensionsformer, hvilket vil nedbringe modregningen.

Det er en kompleks opgave at gennemskue reglerne om modregning og dermed optimere sin økonomi i pensionslivet. Dertil kommer, at der ikke findes en model, som er perfekt for alle. 

Lad mig derfor slutte med at sige, at det er vigtigt at søge råd, hvis du vil være sikker på at få den løsning, der passer allerbedst til dig og din situation.

Denne kommentar er skrevet af Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.