Der er sket noget bemærkelsesværdigt de senere år.
Banklån til boligfinansiering vinder frem, og i 2025 endte næsten halvdelen af alle nyoptagne boliglån som et banklån. De klassiske realkreditlån har historisk domineret, men nu er en interessant bevægelse i gang.
Det er især prioritetslånet, der typisk er udformet som en slags kassekredit i boligen, som danskerne har fået øjnene op for, og det giver god mening.
Fordele ved prioritetslån
Et prioritetslån har flere fordele: Ingen bidragssats, forhandlingsvenlige renter, der ikke ligger meget over realkreditlån, og ofte lavere stiftelsesomkostninger.
Den største fordel - som jeg ser det – er dog fleksibiliteten.
Man betaler nemlig kun rente af det beløb som reelt trækkes, samtidig med at man har et sted at placere overskudslikviditet til en fornuftig rente, uden at binde pengene i boligen.
Det med at kunne placere sin overskudslikviditet, fx bufferpenge, et løbende månedligt overskud, eller kontanter som først skal bruges indenfor tre år, er smart, idet vi danskere har forbløffende mange penge stående kontant i banken.
Seneste opgørelse fra Nationalbanken summer det sammen til 1.262 mia. kroner, hvilket svarer til 258.000 kr. i snit pr. voksen dansker. Med et prioritetslån kan disse penge arbejde bedre.
Ulemper ved prioritetslånt
Der er dog også ulemper. Renten er variabel og kan ændre sig hurtigt, som vi så fra 2022 til 2023, hvor renterne steg med ca. 4 pct. på kort tid.
Det kræver en robust økonomi at håndtere sådanne udsving. Lånet skal også genforhandles hvert 10. år, og banken kan kræve det nedbragt eller indfriet før tid.
Derudover kræver kassekredit-muligheden disciplin, så man ikke overforbruger.
Den optimale løsning
En kombination af prioritetslån og realkreditlån kan være optimal.
Hovedparten af lånet kan være et klassisk realkreditlån, mens de sidste 300-500.000 kr. tages som prioritetslån.
Dette giver plads til at placere overskudslikviditet, så renteudgifterne sænkes, friværdien vokser, og man stadig har mulighed for at trække pengene ud ved behov.
På denne måde får man det bedste fra begge verdener: lavere låneudgifter og høj fleksibilitet.
Denne kommentar er skrevet af Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.