Den vigtigste regel, når man investerer, er at sprede sin risiko.
Reglen er inspireret af den amerikanske økonom Harry Markowitz’ arbejde om at sammensætte efficiente porteføljer.
Ofte er det første råd, man får, når man skal sikre tilstrækkelig spredning, at man skal købe et passivt indeks, der følger hele det globale aktiemarked.
Faktum er dog, at 71 pct. af MSCI World udgøres af selskaber fra USA. Det er næppe den geografiske spredning, Markowitz forestillede sig, da han tænkte tankerne bag moderne porteføljeteori.
Amerikanske aktier har i 2025 ikke kunnet følge med de europæiske og kinesiske.
Læs også: Vigtig rentebeslutning tages i dag: Sådan kan det påvirke investorer og boligejere
I år har amerikanske aktier givet et negativt afkast på 2 pct., de europæiske er steget med 11 pct., mens de kinesiske er sprunget i vejret med 13 pct.
Uagtet om tendensen fortsætter, er dette et wakeupcall til investorer, der blindt øser penge i passive globale indeks.
USA udgør nemlig en historisk stor andel af det samlede globale aktiemarked, og det øger risikoen i en periode, hvor særligt de amerikanske teknologiselskaber er højt prisfastsat og skal leve op til store forventninger.
Som investor bør man derfor sikre, at man har en tilstrækkelig andel af europæiske og asiatiske selskaber i porteføljen.
Der er ingen tvivl om, at amerikanske aktier har givet det suverænt bedste afkast det seneste årti. Siden starten af 2015 er amerikanske aktier steget 310 pct., europæiske aktier 120 pct., mens de kinesiske aktier blot er steget 42 pct. målt i danske kroner.
Læs også: Novo Nordisk og amerikanske techkæmper: Investerer du som andre danskere?
Afkastet har i høj grad været drevet af højere indtjening i de amerikanske virksomheder, men også af en højere prissætning, der siden 2015 er steget med 30 pct. Det betyder, at de amerikanske virksomheder nu er næsten 50 pct. dyrere end de europæiske og dobbelt så dyre som de kinesiske.

Omvendt er de europæiske aktier ikke dyre. De europæiske virksomheder har dog manglet en meget væsentlig ting: at øge deres indtjening.
De seneste to år har indtjeningen i de europæiske aktier over en bred kam været uændret. Og væksten i indtjening skal – på trods af en relativt lav prissætning – tilbage, hvis de europæiske aktier skal fortsætte dette års pæne afkast.
Figuren nedenfor viser det samlede afkast på aktier i regionerne mellem 2015 og 2025 fordelt på vækst i indtjening, udbytter og højere værdiansættelse (P/E-multipel). Her bliver det tydeligt, at vækst i indtjening er afgørende for at skabe afkast.

Noget tyder dog også på, at det er muligt for de europæiske virksomheder at øge deres indtjening.
Læs også: Trump på vej med told på danske varer: 'Skyder sig selv i foden'
Europæisk økonomi har været igennem et par hårde år: Covid, høj inflation, stigende renter og en krig på kontinentet. Alene det aftagende pres fra disse udfordringer kan styrke den europæiske økonom. og det kan også være med til endelig at sætte gang i den europæiske indtjeningsvækst igen.
Det er på ingen måde givet, at amerikanske aktier også de næste 10 år vil give de højeste afkast.
Husk derfor en reel spredning og ikke blot den, som en passiv investering i verdensindekset giver dig.
Denne kommentar er skrevet Peter Emil Bundgaard Mondrup, økonom i Maj Invest. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her:
Læs også: Rederi med nye tal: Bundlinjen skrumper
Læs også: Industri-konglomerat sender penge tilbage til aktionærerne
AI-investering - fuld fart frem eller sat på pause?
Onsdag den 26. marts byder Millionærklubben igen indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Her zoomer vi ind på kunstig intelligens som ét af de seneste års helt store investeringstemaer, undersøger om det fortsat vil præge debatten i 2025 og debatterer, om man som investor bør geare op eller ned for AI-relaterede investeringer. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Bent Dalager, Head of Innovation & NewTech fra KPMG, Peter Garnry, investor og fast finanskommentator i Millionærklubben og Henrik Karlsen, CEO og investeringschef hos Horizon3. I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer
