2025 overgiver snart stafetten til 2026, og det er dermed tid til at gøre status på danskernes yndlingssamtaleemne under julemiddagen og nytårsfesten: realkreditrenterne.

På overfladen ser det ud til, der ikke er sket det store i løbet af året. Hos Totalkredit sluttede det fastforrentede 4 procentslån sidste år af en smule over kurs 100. 

I skrivende stund ligger 4 procentlånet et mulehår under kurs 100, men forskellen til sidste år er kun på 0,7 kurspoint.

De variabelt forrentede lån, som fx F3 og F5 hos Realkredit Danmark, virker også på overfladen til at have haft et stille år. F3-lånet ligger ca. 0,2 procentpoint under årsskiftet, og F5-lånet endnu tættere på renten ved sidste nytår.

Men bag denne tilsyneladende rolige renteudvikling gemmer der sig store udsving. Kursen på Totalkredits 4 procentslån har været så høj som 101,2 og så lav som 97,9. 

Det toneangivende fastforrentede lån har svinget frem og tilbage mellem 4 pct. og 3,5 pct. en håndfuld gange. Hos Realkredit Danmark har tilbudsrenten på F5-lånet nede i 2,3 pct. og oppe i 2,8 pct. F3-lånet har været under 2 pct. og over 2,6 pct.

Udsvingene viser, hvor svært det kan være at spå om renter og kurser, da mange uforudsigelige forhold spiller ind. 

Trumps økonomiske politik har både positive og negative effekter på inflationen, og renteudsigter og udsving i USA påvirker danske renter.

Da Tyskland i foråret besluttede at skyde en kæmpe sum penge efter forsvar og infrastruktur, fik det de kortere danske renter til at stige kraftigt. Og senest har udsigten til højere renter i Japan været medvirkende til nye rentestigninger i Danmark.

Når de fastforrentede lån svinger over og under kurs 100, giver det ikke så stor økonomisk effekt for boligkøbere og -ejere. 

Når 3,5 procentlånet åbner, er kursen lav, så lånet bliver større, mens renten lavere. Derfor er der ikke stor forskel på den månedlige ydelse.

Men skiftet fra 4 pct. til 3,5 pct. betyder, at boligkøbere skal kreditvurderes ud fra et 4 procentlån i stedet for 3,5 procentlån. Ikke nogen stor forskel, men det kan alligevel betyde lidt for, hvad man kan købe bolig for.

Værre er det nok for dem, der har et 5 procentlån, og som har ventet hele året på højere kurser på 3,5 procentlånet for at konvertere ned. De har igen måttet vente forgæves. I bagklogskabens lys skulle nogle af dem nok bare have gjort det for et år siden – så havde de da sparet renteudgifterne i et helt år.

Skal jeg spå om renterne det næste år, så TROR jeg, at de bliver nogenlunde der, hvor de er nu. Med udsving selvfølgelig, men ikke med markante ændringer. 

Derfor ville jeg ikke sidde og vente på store renteændringer, hvis jeg ønskede at gøre noget ved mit realkreditlån.

Men jeg kan jo sagtens tage helt fejl, for uventede begivenheder sker hele tiden, og nogle af dem er store nok til at ændre de økonomiske udsigter og dermed renterne.

Og det er jo hele pointen – fremtiden er svær at spå om, også på rentemarkedet.

Denne kommentar er skrevet af Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.