Sådan har markederne taget imod den nye centralbankchef i USA


Kevin Warshs indsættelse markerer ikke enden på uafhængigheden i den amerikanske centralbank, Fed. Så meget står klart efter den første tid med centralbankens nye chef.
Da Kevin Warsh blev taget i ed som formand for Fed den 22. maj 2026, var investorerne ikke sikre på, hvad de kunne forvente af »Trumps mand«, fordi Trump netop havde udpeget Kevin Warsh i troen på, at han ville levere lavere renter.
Efter Warshs første møde som chef for Feds pengepolitiske komité, FOMC, står det dog klart, at Trump ikke skal regne med at få sin vilje uden videre.
FOMC-mødet løb af stablen den 16. og 17. juni, og her valgte Fed at fastholde det pengepolitiske rentespænd på 3,5-3,75 pct.
Selvom fastholdelsen af renten var som ventet, var tonen fra Warsh mere »høgeagtig«, dvs. mere fokuseret på inflationsmandatet, end markedet havde regnet med. Signalet var tydeligt: FOMC med Warsh i spidsen agter ikke at sætte renten ned, blot fordi præsidenten ønsker det.
Aktiemarkederne reagerede med et fald i S&P 500 på 1,3 pct. på dagen, men kurserne rettede sig hurtigt igen. At investorerne tog så roligt imod udsigten til, at rentelempelser lader vente på sig, er i sig selv et signal om, at markedet ikke opfatter magtskiftet som en trussel mod Feds troværdighed.
Udsigten til en sandsynlig renteforhøjelse inden årets udgang trak renterne op. Det var tydeligst i den korte ende af rentekurven, altså statsobligationsrenter med kort løbetid, som reagerer mest på Feds nærmeste træk.
Ved indgangen til juni vurderede markedet, at sandsynligheden for en renteforhøjelse i år var omkring 50 pct. Efter en måned med Kevin Warsh ved roret i Fed forventer markedet nu mellem en og to renteforhøjelser fra Fed.

Den mest interessante markedsbevægelse i juni fandt dog sted i de inflationsindekserede obligationer, TIPS. Renten på TIPS, eller »realrenten«, steg nemlig langt mere end de tilsvarende nominelle statsobligationsrenter. Den 5-årige TIPS-rente steg i løbet af juni med 0,34 procentpoint, mens den nominelle rente kun steg med 0,06 procentpoint.
Forskellen mellem TIPS-renten og den nominelle obligationsrente kaldes break-even-inflationen, og den viser, hvad markedet forventer af inflation over perioden. På fem års sigt gik break-even-inflationen altså fra 2,55 til godt 2,25 pct.
Med andre ord har investorerne fået større tiltro til, at Fed kan holde inflationen i skak. Det er et tillidsvotum til centralbanken og den nye centralbankchef.

De første uger under Warsh tegner dermed et billede, der går stik imod frygten for, at Fed ville blive Det Hvide Hus’ forlængede arm.
En centralbank, der bøjer sig for politisk pres, ville typisk sætte renten ned, og inflationsforventningerne ville stige, som man bl.a. har set det i Tyrkiet. Det modsatte er sket i USA. Renten er fastholdt, fokus ligger på centralbankens mandater om prisstabilitet og maksimal beskæftigelse, og markedets inflationsforventninger er faldet.
Indtil videre har Warsh dermed sendt et klart signal om, at uafhængigheden ikke er til diskussion, uanset hvem der sidder i Det Hvide Hus. Og markedet tror på det.