Mange danskere fokuserer på boafgiften, når de planlægger arv. Men i virkeligheden overser de ofte den skat, der i mange tilfælde kan koste arvingerne langt mere.

For hvis et dødsbo bliver skattepligtigt, skal der betales dødsboskat af de indtægter og avancer, der opstår fra dødsfaldet og frem til boets skæringsdag. Og her kan regningen blive meget stor.

Derfor er et af de mest værdifulde – og mest oversete – greb i arveplanlægning at sørge for, at boet bliver skattefrit.

I 2026 er et dødsbo skattefrit, hvis både brutto- og nettoværdierne holder sig under 3.563.100 kr. Det afgørende er, at begge opgørelser skal være under grænsen. Er boet blot 1 krone over på én af værdierne, forsvinder skattefriheden for hele boet. Har afdøde siddet i uskiftet bo, er grænsen som udgangspunkt det dobbelte, altså 7.126.200 kr.

Reglerne er interessante, hvis man ejer aktiver med stor latent skat. Det gælder for eksempel aktier i fri opsparing, holdingselskaber, ubebyggede grunde eller andre værdier, som ville have udløst skat ved salg i levende live.

Efterlader man sig derimod primært værdier som pensioner, aktiesparekonto, helårsbolig eller sommerhus, er reglerne om skattefrit bo ofte irrelevante, idet disse aktiver typisk allerede er skattefrie ved salg eller ligger uden for boet.

Hvor stor forskellen kan være, undervurderer mange. Et holdingselskab til 4 mio. kr. kan i et skattepligtigt bo udløse en realisationsskat på næsten 1,7 mio. kr., når selskabet opløses.

Men hvis ægtefællen vælger uskiftet bo og senere får både brutto- og nettoværdierne ned under dobbeltgrænsen, kan børnene i sidste ende arve skattefrit. Her er der ikke tale om småoptimering, men om en gevinst på næsten to millioner kroner.

Hvordan skaber man så et skattefrit bo? Ligger formuen over grænsen, så er den måske sjoveste og mest enkle løsning selv at bruge endnu flere af sine penge, inden man dør. Men der findes også mere målrettede greb.

Man kan for eksempel give afgiftsfri gaver til børn og børnebørn, overdrage aktiver til børn eller indskyde ekstra på pensionsordninger, idet pensioner ikke tæller med ved opgørelsen af boets værdier. Er man gift, kan ægtepagt med abstrakt sumsæreje eller kombinationssæreje også i nogle tilfælde være et vigtigt værktøj.

Samtidig er der en klassisk faldgrube, som mange overser: uskiftet bo er ikke altid en fordel.

Hvis boet efter førstafdøde er skattefrit, kan det være direkte dyrt at vælge uskiftet bo. Har afdøde for eksempel et stort aktiedepot med stor latent skat, kan et skifte gøre det muligt at sælge aktiverne skattefrit i boet eller overtage dem til en ny skattemæssig anskaffelsessum.

Vælger længstlevende i stedet uskiftet bo, overtager man i stedet afdødes latente skattebyrde.

Omvendt gælder det i skattepligtige dødsboer, at tålmodighed kan betale sig. Dødsboer har særlige fradrag, og derfor vil det ofte være en fordel at vente længst muligt med den endelige boopgørelse, eller vælge uskiftet bo.

For nogle arvinger kan ventetiden være frustrerende, men skattemæssigt kan det være den helt rigtige beslutning.

Pointen er enkel: Klog arveplanlægning handler ikke kun om, hvem der skal arve hvad. Den handler også om, hvor meget familien får lov at beholde efter skat og afgift. Og her kan det være helt afgørende, om boet er skattefrit eller skattepligtigt.

Derfor bør flere familier spørge sig selv i tide: Bør vores bo bringes under grænsen, inden det er for sent? I så fald er det min klare anbefaling, at man inddrager en advokat med erfaring inden for familie- og arveret i familiens arveplanlægning.

Denne kommentar er skrevet af Camilla Schjølin, privatøkonom hos PFA.
Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.