Simon Richard Nielsen: Danmark er blevet en bank fattigere. Det er pinligt og skandaløst – tillykke til Simon Kollerup

Gættelegen om, hvem der vil købe storbanken Svenska Handelsbankens store danske bankforretning, har overskygget det egentlige spørgsmål: Hvorfor kaster den svenske gigant håndklædet i ringen? Svaret er pinligt og skandaløst. Og det er ikke svenskerne, der er pinlige.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har fået endnu et forklaringsproblem. Altså, udover hans problem med at forstå og forklare, hvor de negative indlånsrenter kommer fra. Han sagde nemlig ved samme lejlighed, at bankerne var blevet for grådige og sætter egen indtjening over kundernes hensyn.

Vi må altså forstå, at bankforretning er en så gylden forretningsmodel i Danmark, og at aktionærerne griner hele vejen til, ja, banken.

Nogen på Christiansborg må stille sig selv det spørgsmål, hvorfor pokker en af Nordens største banker så vælger helt at trække sig fra det danske bankmarked, når det er så fantastisk at drive bankvirksomhed?

I de senere år har vi set det ene lille pengeinstitut efter det andet blive kvalt af stadigt stigende omkostninger for at tilfredsstille strammere regulering. Lovkrav, negative renter i Nationalbanken (det er herfra de kommer, hr. minister) og nødvendig teknologisk udvikling har skabt en cocktail, der langsomt kvæler forretningsmodellen.

Men Handelsbanken er ikke et lille pengeinstitut i Danmark. Mere end nogen anden bank drives den efter devisen om, at den, der lever stille, lever godt. Vel er det nemmere at gå under radaren, når moderkoncernen er en stor mastodont i Sverige. Blandt branchefolk i bankverdenen er det velkendt, at Handelsbanken i Danmark drives bundsolidt med fokus på omkostninger og en sikker hånd på kreditgivningen.

Størrelsesmæssigt er vi i superligaen. Handelsbankens samlede udlån i Danmark lyder på 77,8 miliarder kroner. Til sammenligning er Jyske Banks, landets tredjestørste banks, udlån på 92,7 miliarder kroner ved udgangen af første halvår. For sammenligningens skyld har jeg fraregnet Jyske Banks realkreditudlån, som Handelsbanken har outsourcet til Nykredit.

Vi har altså at gøre med en bank i top 5 i Danmark. Selvom Handelsbanken ikke har gjort synderligt væsen af sig i de seneste ti år, har den historisk spillet en stor rolle gennem tiden. Den første danske filial blev etableret i 1992. I 2001 købte Handelsbanken Midtbank og fik dermed et stærkt brohoved i det midtjyske. I 2008 købte Handelsbanken Lokalbanken i Hillerød og satte sig ligeledes tungt i Nordsjælland.

Under finanskrisen spillede Handelsbanken, dengang med den nuværende Nordea-topchef Frank Vang-Jensen som landechef i Danmark, også en større birolle. Handelsbanken blev gang på gang nævnt som en af køberne af de sørgelige rester i Roskilde Bank, som dog blev overtaget af Nordea, AL Bank og Spar Nord.

Nu nævnes de selvsamme banker i den fornøjelige gætteleg om, hvem der så vil overtage Handelsbanken i Danmark. Nykredit, Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank er også på spil i denne sammenhæng. Måske kan Handelsbankens danske exit ligefrem være startskuddet til en større konsolidering i det fragmenterede danske banklandskab, der ret beset består af Danske Bank, Nordea og så alle de andre.

Men i al den herlige finansielle fusionssnak må vi ikke glemme hovedspørgsmålet: Hvorfor trækker Handelsbanken sig fra et marked, som den har brugt over 30 år på at dyrke?

Svaret giver Handelsbanken selv i en enkelt sætning i den overraskende pressemeddelelse i sidste uge:

»Det er blevet vanskeligere at udnytte synergierne på tværs af lande i takt med øgede lovgivningskrav, og bankerne bliver nødt til at etablere centrale funktioner og infrastruktur i de enkelte markeder.«

I Børsen er Carina Åkerström, topchef for Handelsbanken, citeret for et uddybende svar til analytikerne:

»Tidligere var det muligt at eksportere sin forretningsmodel til andre lande, men med den stadigt mere omfattende og detaljerede regulering, vi ser, bliver det i stigende grad svært at fastholde den forretningsmodel, medmindre man har den nødvendige størrelse.«

Lad mig skære det ud i pap: 40 filialer, 600 medarbejdere, et udlån på 80 miliarder kroner og en placering i top 5 i Danmark er ikke den nødvendige størrelse for at drive en profitabel bankforretning.

Hvor er det trist. Hvor er det skræmmende. Der findes over 50 pengeinstitutter i landet, der er mindre end Handelsbanken i Danmark. Hvem bliver den næste? Hvor længe kan aktionærerne holde til at betale regningen for overregulering.

Bankernes gøren og laden får altid sindene i kog i den offentlige debat, hvor hadet til sektoren har fået næring efter finanskrise og hvidvaskskandaler. Bankerne har fortjent kritik. Men de har ikke fortjent at blive løjet om endsige blive reguleret sønder og sammen i et omfang, hvor det ikke kan betale sig at drive bankvirksomhed.

Eller rettere: Vi som samfund har ikke fortjent det. Vi har brug for stærke banker. Utroligt, at det er nødvendigt at skrive dette kun 13 år efter finanskrisen. Lad banker virke kommercielt til gavn for samfundet, kunder og ikke mindst aktionærer.

Fremover vil Handelsbanken fokusere på tre markeder: Hjemmemarkedet i Sverige, væksten i Norge og internationale forretninger ud af London. Slående er det også, at de tre lande alle har flydende valutakurser over for euroen og derfor ikke har smidt negative renter i hovedet på banksystemet. Det skal understreges her, at dette dog intet har med den officielle begrundelse for Handelsbankens exit at gøre.

Handelsbanken har sådan set bare givet op. Den iskolde kalkule er, at de kan lave en bedre forretning uden for Danmark. Tillykke til Simon Kollerup.

Danmark er blevet en bank fattigere.