Henter kommentarer

Simon Richard Nielsen: Den sejlivede myte om bankernes grådige profit


Her ses Jesper Berg.
Her ses Jesper Berg. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Erhvervsminister Simon Kollerups udfald mod bankernes grådighed har pustet nyt liv i en af det seneste årtis mest sejlivede myter, nemlig at banker er en guldrandet pengemaskine. Sandheden er, at bankernes forretningsmodel er gået i stykker. De lider – og deres forretning er elendig.

Negative renter på danskernes opsparingskonti er igen blevet et glohedt emne i den offentlige debat. Det fyger med beskyldninger og påstande i øst og vest, men særligt én påstand bliver igen og igen mast ind i danskernes bevidsthed.

Også erhvervsminister Simon Kollerup (S) tordner løs på bankerne og kalder dem grådige og henviser til deres enorme overskud. Folkedybet raser løs på sociale medier. Hvordan kan de gøre det mod os, når de selv scorer kassen og hiver milliarder hjem til sig selv og dermed til deres aktionærer?

Gid det var så vel i bankvæsenet, fristes jeg til at sige. For det er desværre en løgn. Sandheden er, at bankernes pengemaskine er gået i stykker. Forretningsmodellen er elendig, og det er aktionærerne, der bærer byrden.

Problemet rækker ud over et par år med sløje afkast for bankaktionærerne. For hvis modellen ikke fikses, risikerer det at gå ud over os alle sammen. Som nation hader vi åbenbart pengestærke banker, selvom den største trussel mod Danmarks velstand er svage banker. Det er et paradoks. Og paradokset fødes af myten og løgnen om de store overskud.

Så lad os starte med pengemaskinen.

Der er mange måder at vurdere en virksomheds evne til at tjene penge. Et umiddelbart kig på bundlinjerne fortæller rigtigt nok, at bankerne er en økonomisk succes. Sidste år tjente danske banker tilsammen 24 milliarder kroner. Wow – det lyder flot.

En populær målestok kunne herfra være at sammenligne med Danmarksmesteren i profit – Novo Nordisk. Sidste år tjente Novo Nordisk 53 milliarder kroner før skat. Altså én dansk virksomhed formår at tjene mere end dobbelt så meget som en hel banksektor.

Novo Nordisk tjener penge på at sælge livsvigtig medicin til diabetespatienter. Og vi elsker dem for det. Bemærk, at det var hos dansk erhvervslivs flagskib, på en fabrik i Kalundborg, at regeringens plan for nye motorveje blev præsenteret.

Men ret skal være ret. At nogle tjener mere end andre, siger ikke så meget om den enes elendighed. Men bemærkelsesværdigt er det dog.

Den mest retvisende måde at vurdere indtjeningsevnen er at holde overskuddet op mod andre poster i regnskabet. Hvor stort er overskuddet i forhold til egenkapitalen, til omsætningen, til det samlede forretningsomfang og så videre?

Jeg tager udgangspunkt i Danske Bank, som også er den eneste bank i nationen, der er stor nok til at servicere de allerstørste danske virksomheder med styring af likviditeten på tværs af landegrænser og til at konkurrere om at rådgive på allerhøjeste niveau i forhold til nordiske børsnoteringer og køb og salg af virksomheder.

Her er tallene.

Overskuddet i 2020 endte på 4,6 milliarder kroner. Resultatet er presset ud af de samlede indtægter – svarende til andre virksomheders omsætning – der blev opgjort til 42,4 milliarder kroner. Denne omsætning er igen hentet ud af bankens samlede forretningsomfang på – hold fast – 4.100 milliarder kroner Jo, Danske Bank er en stor bank i forhold til Danmarks størrelse.

Af en balance på 4.100 milliarder kroner tjener banken 4,6 milliarder kroner.

Det store forretningsomfang fordrer til gengæld også en stor egenkapital, som udgør 160 milliarder kroner. De 22.376 ansatte forrenter altså bankens egenkapital med 2,6 procent. Disse tal fortæller, at bankens evne til at tjene penge er elendig. Det er miserabelt – spørg bare aktionærerne.

Siden toppen før finanskrisen i begyndelsen af juli 2007 er Danske Banks aktiekurs faldet med 53 procent. For al den risiko, ejerne har påtaget sig gennem årene, er ejerne blevet belønnet med en halvering aktieværdien. Godt nok har banken gennem årene udbetalt udbytte, hvilket bringer tabet ned på 35 procent. Men hvert eneste år siden 2007 har aktionærerne mistet 2,9 procent.

I den præcis samme periode er det gennemsnitlige afkast for alle danske aktier 281 procent inklusive udbytte. Næsten ti procent om året i gennemsnit.

Banker er en elendig forretning.

Tre temaer presser: Højere omkostninger til compliance, lave og negative renter og omkostninger til it.

Hvis Simon Kollerup fortsat tror, at bankerne er pengemaskiner, skulle han spørge sin egen Finanstilsynschef, Jesper Berg. Allerede i 2015 advarede han i Berlingske om den pressede forretningsmodel i bankerne. De taber penge på indlån, reguleringen bremser dem, og de lave renter gør det også svært at tjene på udlån. Dengang var Jesper Berg bankdirektør i Nykredit.

I dag er han som nævnt direktør i Finanstilsynet, og hans advarsler bliver stadigt kraftigere. Problemet er nemlig, at den finansielle stabilitet ikke alene handler om størrelsen på bankernes kapitalapparat. Det handler i høj grad om, at den bedste modstandskraft mod dårlige tider og nedskrivninger er rå profit. En pengemaskine, der kan sikre, at kreditgivningen fortsat kan flyde til sunde kunder, selvom flere får det svært. Den evne er af national interesse.

Bankerne står ikke i en akut krise.

Men »bankerne bliver langsomt kvalt«, som Jesper Berg udtrykte det i Berlingske i slutningen af 2019.

Nu er endnu et regnskabsår gået. Ilten svinder stadig. Og erhvervsministeren lægger an til at stramme grebet.