Årets ord i 2021 vil i økonomisk forstand blive en hård konkurrence mellem inflation og realrente. Ikke siden starten af 1980erne har de to begreber haft så stor indgriben i vores privatøkonomi.
I de senere år har vi pinefuldt talt om negative renter på helt almindelig opsparing. Vi har også stiftet bekendtskab med forsiden af medaljen: Negative renter på korte, variable flekslån, der har sendt penge fra finansmarkedet retur til risikovillige boligejere. Nuvel, pengene er ikke gået direkte ind på budgetkontoen takket være de velvoksne gebyrer, men vi har modvilligt vænnet os til, at lave og sågar negative renter er blevet et moderne økonomisk livsvilkår.
Og nu bliver der sat turbo på.
Pengenes usynlige dræber, også kaldet inflation, er nemlig tilbage efter mange års fravær. I verdens mest betydningsfulde økonomi, den amerikanske, er inflationen oppe på omkring fem procent I Danmark er den steget til bare 1,6 procent – ikke meget – men det er fra en stigningstakt på mellem nul og 0,5 procent i de seneste år. Inflationen har været så lav, at de fleste har glemt, hvad det er.
Inflation er økonomers betegnelse for generelle stigninger i forbrugerpriserne. Det er inflationen, der ad åre stille og roligt udhuler vores købekraft.
Alle ældre mennesker kan fortælle historier om, hvor lidt en busbillet, en liter mælk eller et pund hakket kalv og flæsk kostede i de gode gamle dage. Selv er jeg i midten af 40erne og må smerteligt erkende, at jeg helt ubevidst fortæller med.
Inflation er som en usynlig skat, der år efter år betyder, at vi for den samme 100-kroneseddel kan købe færre og færre varer. Eller vend fænomenet på hovedet og udskift erindring om alle de billige varer, og tænk så på alle de mønter og sedler, der er forsvundet i de seneste årtier: 5-øren, 25-øren, 10-kronesedler og 20-kronesedler. Inflationen tog dem. Er 10-øren faldet?
Det er også inflationen, der giver økonomer fast arbejde, når vi taler om faste og løbende priser i nationalregnskaber. Udviklingen i Danmarks bruttonationalprodukt skal nemlig måles i faste priser. Hvis ikke vi trækker inflationen fra, fremstår vi rigere, end vi er i virkeligheden med tiden. Det samme gælder den årlige udvikling i vores aktieinvesteringer og i pensionsafkastet. Her er vi godt nok lidt slemme til at glemme inflationen, som jo ellers betyder, at afkastet i realiteten er lidt mindre end den købekraft, den repræsenterer engang i fremtiden, når vi skal bruge pengene. Et årligt afkast på syv procent er derfor i virkeligheden fem procent, hvis inflationen er to procent
Derfor taler økonomer altid i reale termer. Udtrykket er mere mundret for engelsktalende – ordet real betyder jo netop virkelig. Reale penge er de penge, der gælder i den virkelige verden. Den verden, hvor vi rejser, spiser, køber tøj og investerer i aktier. Og optager gæld. Når vi låner penge, vendes regnestykker til gengæld på hovedet.
I forhold til din gæld er inflationen din bedste ven.
I den forgangne uge kunne Euroinvestor fortælle om en lille sensation i dansk realkredit. For første gang i mere end 20 år var renten på de lange fastforrentede boliglån også blevet negative, når man tager højde for den stigende inflation i Danmark. Rente minus inflation kaldes realrenten – og den rente er uhyre lav i øjeblikket.
Det er realrenten, boligejerne og alle andre med gæld skal forholde sig til i takt med, at priserne stiger. Et hurtigt regnestykke viser den markante effekt. En typisk boligkøber i Nordsjælland kan snildt have realkreditgæld for fire millioner kroner Lad os sige, at lånet er afdragsfrit, og at inflationen er to procent om året.
Efter det første år er gælden derfor reduceret med 80.000 kroner og er nu på kun 3.920.000 kroner i reale termer. På samme måde som inflationen æder købekraften, æder den også gældens værdi. Et kig i netbanken efter det første år afslører, at gælden godt nok stadig er fire millioner kroner Men de fire millioner er blevet to procent mindre værd i den virkelige verden. Magisk.
For økonomer er dette de rene banaliteter. Men jeg hører sjovt nok ofte lidt ældre økonomer og andre fra min forældres generation fortælle historier om skyhøje renter, dengang de købte parcelhus i starten af 1980erne.
»Renten var 17 procent, da vi købte hus, Simon. SYTTEN procent!« I kender nok typen.
Og den er god nok. Men det var ikke den rente, der talte i den virkelige verden – realrenten. Dengang var inflationen nemlig i nogle år højere end renten. Og i en længere periode i starten af 1980erne var realrenten efter skat faktisk også negativ, som den er i dag.
Den nyligt afdøde tv-reporter, siden vært på TV-Avisen, Hans Bischoff var ellers dengang eminent til at forklare de lidt mere komplicerede og abstrakte økonomiske sammenhænge på fjernsynet. I et indslag tog han engang en fersk kylling med i studiet og klippede små bidder af den med en fjerkræsaks, mens han fortalte om, hvordan inflationen gjorde os fattigere. Hans Bischoff skulle også netop have forklaret, at på trods af de tårnhøje renter tjente man faktisk penge på sin gæld, der blev spist af rentefradrag og inflation.
Indslaget med kyllingen skulle efter sigende have medført en storm af klager, fordi Hans Bischoff parterede kræet helt forkert. Sikke noget.
Nu er de negative realrenter tilbage.
Et stort tillykke til alle danskere med gæld.
