Børsfænomenet Tesla er gaven, der bliver ved med at give. Og ved med at overraske, forundre, chokere og meget andet. Nu er Tesla og Elon Musk rykket helt ind i varmen hos verdens største finanshuse. Måske vi er nogle, der må se på Tesla med et mere åbent sind?
Mens tech-aktierne på Nasdaq går rokoko, er der ligefrem stabilitet at spore hos verdens største elbilproducent, Tesla.
Nuvel, også Tesla er blevet sablet ned i den seneste måneds tid og har tabt 27 procent. Markedsværdien var således nede på 5.900 milliarder kroner ved lukkekursen torsdag aften.
Værdien af Tesla alene er således fortsat på niveau med General Motors, Ford, Toyota, Volkswagen, Hyundai, Nissan, Honda, Daimler, Stellantis – altså Peugeot og Citroën – og BMW tilsammen. De gamle producenters markedsværdi udgør således i alt 6.019 milliarder kroner.
Tallene taler måske for sig selv, men lad mig alligevel stilfærdigt konstatere, at Teslas disruptive indtog på det globale marked for personbiler for længst har skrevet sig ind i historiebøgerne.
Jeg har i årevis været skeptisk over for den vedvarende ekstreme prissætning af Tesla-aktien. For fire til fem år siden, mente jeg snarere, at Tesla lignede et selskab på randen af konkurs end et selskab, der skulle omkalfatre og overtage herredømmet over en mere end 100 år gammel bilindustri.
Hvor har jeg dog taget fejl. Foreløbig i hvert fald.
Inden Tesla-fanboys svinger sig helt op i skyen og med rødglødende tastaturer skriver lange hvad sagde jeg-indlæg på Facebook, vil jeg i dag kun gå så langt som til at erkende fortidens fejlskud og i stedet forholde mig mere åbent og nysgerrigt til fortællingen om Tesla.
Som administrerende direktør for Maj Invest Jeppe Christiansen så rammende skriver i sit seneste nyhedsbrev, der i øvrigt kan findes som kommentar på Euroinvestor:
»Prisdannelsen på det brede aktiemarked har de sidste mange år på imponerende vis indfanget al information om vores forbrugsvaner, investeringer, covid-19-reguleringer, økonomisk politik, rentepolitik og menneskelige adfærd. Alle disse forhold skaber sammen med investorerne et børsmarked med millioner af transaktioner og børskurser, der ret præcist afspejler den helt aktuelle situation.«
Jeg skal understrege, at Jeppe Christiansen alene taler om markedet generelt – ikke om Tesla – men jeg deler den overordnede tese, som første gang blev formuleret af nobelprisøkonomen Eugene Fama: At al tilgængelig viden altid indregnes i aktiekurserne.
Problemet med Tesla-aktien har for mig i årevis været, at den på alle tænkelige nøgletal har syntes helt ude af trit med virkeligheden.
Jeg har set den som et kultfænomen med Elon Musk som ypperstepræsten, der efter forgodtbefindende kan sno tilhængerne, altså aktionærerne, om sin lillefinger.
Som årene er gået, må man også begynde at se sig selv i spejlet og stille spørgsmålet: Om det er ens egen opfattelse af verdens tilstand, der er galt afmarcheret?
I det mindste havde jeg de rationelle analytikere fra verdens største banker og finanshuse i ryggen. Lige indtil jeg tjekkede Bloomberg-terminalen for at få et overblik over de seneste anbefalinger og kursmål på Tesla.
Her er et udpluk af verdens største finanshuses aktuelle Tesla-kursmål:
Morgan Stanley: 1.300
Credit Suisse: 1.025
Deutsche Bank: 1.200
Jefferies: 1.400
Goldman Sachs 1.200
Der er naturligvis også en stribe banker med en meget negativ vurdering. Et eksempel er JP Morgan, der mener, at aktien kun er 325 dollar pr. aktie værd. Eller den største Tesla-pessimist over dem alle, GLJ Research, som mener, at kursen bør være 67 dollar – altså en forudsigelse om et regulært kollaps forude.
Ikke desto mindre er den gennemsnitlige vurdering af Tesla lige nu, at selskabet bør koste 954 dollar pr. aktie.
Jeg forstår det stadig ikke. Derfor kontaktede jeg analytiker Philippe Houchois fra investeringsbanken Jefferies, der sendte mig de seneste rapporter, som hans hold har udarbejdet om Tesla-aktien.
Og ja, Philippe Houchois’ pointer, der retfærdiggør det enorme potentiale, omhandler netop den gamle bilindustri. Klassiske bilproducenter er fanget i nulsumsspil, som han udtrykker det.
Når VW, BMW, Toyota og alle de andre sælger en elbil, så konkurrerer de i høj grad også med sig selv. Mens Tesla alene høster frugterne af skalerbarhed, så rammer væksten i elbilssalget negativt hos de gamle producenters eksisterende forretning.
Analytikeren mener derfor, at man som investor ikke skal fokusere så meget på antallet af solgte elbiler. Det handler i højere grad om, hvilken producent der er bedst til at øge sin andel af den samlede indtjening i hele bilbranchen. Og her står Tesla stærkest i de kommende fem år lyder skudsmålet fra Jefferies.
Tesla er simpelthen langt bedre til at klemme indtjening ud pr. produceret bil, og den afstand vil kun blive større i de kommende år. Derfor er potentialet så stort i Tesla, lyder det.
Mens de fleste Tesla-skeptikere netop peger på, at de gamle producenter kommer farende ind på markedet og ødelægger festen for Elon Musk, så peger Jefferies altså på, at dette netop – for investorerne – er hele årsagen til, at Teslas enorme værdi selv på det nuværende niveau kan gå i ludicrous speed.
Jeg forstår det formentlig stadig ikke fuldt ud. Det hører også med, at analytikere over en bred kam har det med halte efter markedsudviklingen – ellers giver deres estimater ikke rigtig mening, når kurserne ændrer sig markant.
Men markedet har talt. Tiden må være kommet til at se på Tesla med et åbent sind.
