Guldet rører på sig. Den dag i dag spiller guld en helt særlig rolle i det globale finansielle system. Guld er den inderste kerne i alle nationers valutareserve. Nu stiger priserne – og det er centralbankerne, der køber op.Grundstof nummer 79 i det periodiske system har en massefylde på 19,3 gram pr. kubikcentimeter. Det smelter ved knap 1.100 grader celsius. Og hvis man hælder hele verdens kendte forekomster af grundstof Au i et kar på størrelse med en fodboldbane vil højden være cirka 90 centimeter.Men vigtigst af alt, så har dette ædle metal, vi kalder guld, gennem årtusinder haft så stor en tiltrækningskraft på mennesket, at guld den dag i dag stadig anses for at være den absolut inderste kerne af det monetære system.Læs også: Folk vælter ind i dansk aktie – nu hejser eksperter advarselsflagetSå sent som i 1971 ophørte guldet godt nok formelt med at spille nogen som helst rolle, da det internationale valutasystem Bretton Woods brød sammen. Siden da har vi globalt haft et fiat-penge system, som i realiteten betyder, at penge, hvad enten de er opgjort i dollar, yen eller danske kroner, har værdi, fordi vi kollektivt har besluttet, at sådan er det.Alligevel har verdens centralbanker store mængder fysisk guld liggende på lager.I Danmark ligger nationens guld – cirka 66,5 ton – af sikkerhedsmæssige årsager godt nok i et depot hos Bank of England i London.{embedded type='node/node_image' id='59267'}I sig selv er det fascinerende, at vi lever i en verden af digitale transaktioner over MobilePay, kreditkort, der er flyttet ind i en smartphone, og livligt diskuterer om kontanternes tid er forbi, alt imens vores alle sammens Nationalbank har fysisk guld liggende i en kælder til en værdi af 28,3 milliarder kroner målt på dagsprisen før weekenden.Bevares, 28,3 milliarder kroner rækker ikke langt i en offentlig økonomi, der har rundet 1.000 milliarder kroner om året.Men pointen er ikke, hvor meget vi som land ejer – pointen er, at vi i det hele taget ejer guld. Hvorfor dog?Og sådan set kunne vi stille det samme spørgsmål til alle suveræne stater i verden. Svaret er, at guld er den ultimative sikre havn i det globale finansielle system. Også for private investorer kan guld såmænd betragtes og anvendes som det der lille bitte hjørne af formuen, som udgør en slags forsikring, i tilfælde af at alt går galt.Læs også: Pensionsgigant advarer mod betydelige kursfaldUnder finanskrisen lykkedes det med hiv og sving at sparke liv i et fuldstændigt fastfrosset pengesystem. Det kunne være gået grueligt galt – langt værre end vi forestillede os. Og reaktionen var prompte. Alene den stigende risiko for et sammenbrud a la 1929 fik prisen på guld til at skyde i vejret i 2008 og 2009.Modsat diamanter, vine fra Bourgogne, Rolex-ure og andre alternative investeringer er guld således slet ikke så alternativt, som det lyder. Guld er serious business.Prisdannelsen er knivskarp, markedet er uhyre likvidt, og guldets helt særlige status gør, at vi mere skal betragte guld som en slags global »reserve-reservevaluta« end som en råvare eller et industrimetal.I de senere år er der imidlertid sket noget interessant. For en række lande lader det til, at guld ikke længere bare er en lille forsikringspræmie eller et middel til at skabe lidt spredning i sammensætningen af valutareserven.Kort før årsskiftet kunne Financial Times berette, at centralbankerne samlet set havde købt guld i det hurtigste tempo siden 1967. Estimater for det reelle beløb indikerer endda, at opkøb af guld er langt større, end de offentlige data indikerer.Læs også: Sydbank om populær aktie: Det er rædsomtI november måned købte finansielle institutioner verden over guld svarende til 673 ton. Bemærk, at omfanget svarer til ti gange Danmarks samlede guldbeholdning.I de officielle statistikker er Tyrkiet den største nettokøber. Men ifølge Financial Times spekulerer iagttagere i, at der er langt større opkøb fra Rusland og Kina.Officielt har Ruslands centralbankchef afvist, at han skulle have en særlig opgave bestående i at opkøbe guld. Vestens sanktioner kan dog være et problem for den store guldmineindustri i landet.Andre spekulationer går på, at Kina og Rusland – og måske andre lande – har fået et wakeupcall, efter at det er lykkedes et samlet Vesten at afskære Rusland fra valutahandelssystemet SWIFT og ikke mindst at indefryse den del af Ruslands valutareserve, der er placeret i vesten.Hvis vi trækker det rationale helt ud af en tangent, kan de store guldopkøb også vise sig være en første spæd forberedelse til et globalt økonomisk og finansielt system, der ikke er baseret på dollar.Selvom amerikansk økonomi trods alt kun udgør omkring en fjerdedel af verdens samlede bruttonationalprodukt, er dollar så dominerende som internationalt betalingsmiddel, at USA reelt har totalt kontrol over pengesystemet.Ja, spekulationer og løse teorier er der nok af. De hårde fakta er imidlertid, at guld er steget næsten 20 procent over for dollaren siden november. Også over for euroen viser guld styrke.Husk, at ikke alt, der glimter, er guld. Ja, altså lige på nær guld selv.Simon Richard Nielsen er chefredaktør på Euroinvestor.Læs også: Nordnet: C25-selskab er i en sårbar forfatningLæs også: Aktiechef om vild udvikling for dansk aktie: 'Der er to muligheder'