Investorerne er gået fra at forvente to til tre rentenedsættelser i USA i år til kun at forvente én – og måske endda ingen. For den europæiske centralbank, ECB, er markedet gået så langt, at de ser renteforhøjelser i horisonten.

Skiftet fra at forvente rentenedsættelser til at se risiko for renteforhøjelser er med til at presse aktiemarkedet nedad. Det er især vækst- og gældstunge aktier, der rammes af stigende renter.

De ændrede renteforudsigelser hænger sammen med den betydelige usikkerhed omkring varigheden af konflikten i Mellemøsten. 

Jo længere konflikten trækker ud, desto større gennemslag vil den have på inflationen og dermed pengepolitikken.

Lærebøgerne vil sige, at centralbankerne skal se bort fra olieprisen, når de skal fastsætte renten. 

Højere inflation som følge af et energichok er ikke noget, som centralbanken kan fikse ved at hæve renten alligevel og derfor vil det være bedst, hvis både den amerikanske centralbank, Fed, og ECB holder fingeren fra renteknappen.

Risikoen er dog, at de højere energipriser fører til en generelt højere inflation, som centralbankerne i sidste ende kan være tvunget til at reagere på for at sikre en stabil udvikling i priserne. 

Det er det, som markedet er begyndt at indregne en vis sandsynlighed for, idet ingen reelt kan vide, hvor længe konflikten varer. I sidste uge havde vi møder i ECB og Fed. Her blev renterne holdt i ro – helt som ventet. Men det var ikke det interessante ved de møder. 

Det interessante var, hvad de sagde om den fremtidige renteudvikling. Den amerikanske centralbank lagde hovedvægten på usikkerhed. De ved simpelthen ikke hvordan konflikten i Mellemøsten vil påvirke vækst og inflation og dermed renten endnu. 

Vi må vente og se. De samme toner gjorde sig gældende i den europæiske centralbank, som undgik at komme med klare signaler om den fremtidige udvikling i renten.

Vi forventer ikke, at hverken ECB eller Fed vil hæve renten som følge af konflikten i Mellemøsten, da vores hovedscenarie er, at effekten på inflation og vækst vil være forbigående. Men meget er usikkert og der er selvfølgelig risici.

Økonomien er dog ikke det samme sted som i 2022, hvor energipriserne skød i vejret ovenpå Ruslands invasion af Ukraine. Den gang var økonomien mere overophedet, mens der i dag er mere balance og mindre pres på efterspørgslen.

Derfor er appetitten på renteforhøjelser også mindre. For Europa forventer vi, at de stigende energipriser kun vil have en midlertidig effekt på prisniveauet og en begrænset effekt på kerneinflationen (inflationen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer). 

Derfor forventer vi, at ECB vil se bort fra Iran- chokket, da væksten også er negativt påvirket, og at de derfor ikke vil hæve renten.

Dog kan den seneste inflationskrise have sænket tærsklen for, hvornår ECB reagerer på et opadgående prispres. Den amerikanske centralbank vil formentlig være i en afventende position og følge udviklingen i Iran nøje. 

Vi forventer dog, at den amerikanske centralbank vil sænke renten et par gange senere i år, når energiusikkerheden er aftaget. Det vil være til gavn for både økonomien og aktiemarkedet.

Denne kommentar er skrevet af Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.