Guld har i årtusinder været et symbol på magt og skønhed. Fra gamle civilisationer som det gamle Egypten til moderne tider er guld blevet brugt til værdiopbevaring, betalingsmiddel og udsmykning. 

Guld har bevaret sin relevans på tværs af kulturer og tidsperioder, og i dag er det stadig et attraktivt aktiv for investorer, der søger sikkerhed og diversifikation.

En begrænset ressource
En af de mest interessante egenskaber ved guld er, at dets mængde på globalt plan er næsten konstant. Selvom der hvert år udvindes nyt guld, er væksten i det totale udbud meget begrænset. 

Siden 1980 er mængden af udvundet guld fordoblet – altså på en 45-årig periode med store teknologiske landvindinger. I samme periode er mængden af amerikanske statsobligationer 11-doblet (korrigeret for inflationen, nominelt er udbuddet 40 doblet). 

Der udvindes årligt 3-4000 tons guld og det svinger ikke særlig meget fra år til år. At udbuddet af guld er u-elastisk betyder, at når efterspørgslen efter guld stiger – som vi fx ser i perioder med økonomisk og geopolitisk uro – kan udbuddet ikke hurtigt tilpasses, og det presser prisen opad.

Det betyder også, at guld kan bruges som en beskyttelse mod perioder med ekstraordinær høj inflation, hvor penge mister værdi. Da guld er et knapt, fysisk aktiv, udvandes dets værdi ikke af en stigende pengemængde.

Når priserne stiger og købekraften svækkes, har guld historisk haft tendens til at bevare sin reale værdi, og det kan derfor bidrage til beskyttelse mod formuetab i perioder med høj inflation.

Guldets comeback hos centralbankerne
I årene efter guldstandarden blev ophævet i 1970’erne reducerede mange centralbanker deres beholdninger af guld. 

Fokus skiftede mod andre aktiver som f.eks. amerikanske statsobligationer. I 2005 var centralbankernes guldbeholdning nedbragt fra at udgøre godt halvdelen af verdens valutareserver til blot at udgøre omkring en tiendedel. 

Efter finanskrisen gik centralbankerne fra at være nettosælgere af guld til at være nettokøbere. 

Og med Ruslands invasion af Ukraine i 2022, og indefrysningen af russiske aktiver, begyndte mange centralbanker igen at købe guld i lidt større mængder (omkring 1000 tons om året) som en sikkerhedsforanstaltning mod geopolitiske og økonomiske risici. 

Denne øgede efterspørgsel fra centralbanker har været med til at drive guldprisen op og understreger guldets rolle som et stabiliserende aktiv i usikre tider. 

Guld udgør dog fortsat kun en mindre andel (omkring 20 pct.) af de globale valutareserver, og der er god mulighed for at denne andel vil blive øget i de kommende år.

Stigende efterspørgsel i Indien og Kina
Ud over centralbankerne er smykkeindustrien en vigtig drivkraft for guldmarkedet. 

Indien og Kina er blandt verdens største forbrugere af guld til smykker, og efterspørgslen fortsætter med at stige. 

I Indien har guld en særlig kulturel betydning og bruges ofte i bryllupper og religiøse ceremonier, mens kinesiske forbrugere i stigende grad ser guld som et attraktivt alternativ til investering i ejendomme, der har mistet sin glans efter flere års turbulens på boligmarkedet. 

Denne stigende efterspørgsel fra vækstøkonomierne understøtter guldprisen og skaber et stærkt fundament for langsigtet vækst.

Industriel brug af guld
Udover sin rolle som værdibeholdning og materiale til smykker har guld også en vigtig funktion inden for industrien. 

Takket være dets egenskaber som høj ledningsevne, korrosionsbestandighed og formbarhed bruges guld i moderne elektronik som smartphones, computere og avancerede kredsløb, hvor pålidelighed og præcision er afgørende. 

Selvom den industrielle efterspørgsel kun udgør en mindre del af det samlede guldmarked, er den med til at understøtte den langsigtede værdi af guld.

Guld som diversifikationsværktøj
En af de vigtigste fordele ved at investere i guld er dets evne til at fungere som et diversifikationsværktøj i en portefølje. 

Guld har historisk haft lav korrelation med traditionelle aktiver som aktier og obligationer, hvilket betyder, at det kan reducere porteføljens samlede risiko. 

Når finansmarkederne oplever nedture, har guld ofte haft tendens til at bevare sin værdi eller endda stige, hvilket kan hjælpe med at stabilisere porteføljen i volatile perioder.

Det er en egenskab, der gør guld særligt attraktivt for investorer, der ønsker at beskytte deres investeringer mod usikkerhed.

Guld er især med til at reducere tabet i dårlige investeringsår. I fem af de seneste 25 år (siden årtusindskiftet) har en 60-40 portefølje med 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer givet tab. 

I alle fem år ville en portefølje med 50 pct. aktier, 40 pct. obligationer og 10 pct. guld have givet mindre tab. 

I forbindelse med, at IT boblen bristede og under finanskrisen, hvor aktierne begge gange faldt mere end 50 pct, så steg guldprisen i samme periode.

Guldminer og sølv
For investorer, der ønsker at drage fordel af stigende guldpriser, kan investering i guldminer også være en interessant mulighed. 

Guldmineselskaber har ofte oplevet kursstigninger, der følger guldprisen, og kan i nogle tilfælde endda levere højere afkast. 

Sølv, der ofte omtales som "guldets lillebror", har også historisk haft et relativt stabilt forhold til guldprisen. Den historiske ratio mellem guld og sølv prisen svinger i brede cykler omkring en faktor 60. 

Efter en 10-årig periode, hvor sølv har været relativt billigt i forhold til guld, så er sølvprisen på det seneste steget betydeligt, så forholdet mellem sølv og guld igen er tæt på det historiske gennemsnit. 

Sølv har en stor industriel anvendelse og nyder godt af de store investeringer i AI og vedvarende energi.

 Sølv kan derfor være en god tilføjelse til porteføljen for dem, der ønsker eksponering mod ædelmetaller.

Verdens sikreste aktiv bør have en plads i din portefølje
Guld er af mange betragtet som verdens sikreste aktiv, og dets evne til at bevare værdi i perioder med usikkerhed gør det til en attraktiv komponent i en investeringsportefølje. 

Med stigende efterspørgsel fra centralbanker, vækstøkonomier og investorer, der søger stabilitet, står guld stærkt som et aktiv, der både kan stige i værdi over tid og bidrage til at stabilisere porteføljen og reducere risikoen i usikre tider.

Guld er ikke kun en investering – det er en del af verdenshistorien, og dets rolle som sikker havn vil sandsynligvis bestå i mange år fremover.

Denne kommentar er skrevet af Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.