Henter kommentarer

Teknisk set: 3 aktier til den stabile portefølje


 

Det svenske marked er kommet godt fra start med et afkast 5,95 pct efterfulgt af Helsinki 4,5 pct., Oslo 2.1 pct. og til sidst København med 0,5 pct. De kommende uger er der for alvor fokus på regnskaberne, der tikker ind. Hvad forventer selskaberne og hvad betyder den nuværende nedlukning økonomisk for de forskellige brancher?

Dometic Group: Har brudt modstanden

Modstandsniveau er 115 er blevet brudt i tredje forsøg der er lagt op til at aktien igen skal have fart på op ad.På dagsniveauet er der etablerede købssignal for 11 dage siden i Bollingerakanalen og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 112,5.

Den positive udvikling siden november har fået Bollingerkanalen til at genetablere sit købssignal på ugebasis. De glidende gennemsnit 8 og 24 uger etablerede allerede i juni et ”Golden Cross” og det korte glidende gennemsnit nedefra blev brudt i slutningen af april.

Den positive udvikling i aktiekursen trækker op i Momentum, MACD og RSI på ugebasis. RSI er over 80.
Nærmeste modstandsniveau er ved 135 og herefter i niveauet 175, mens nærmeste støtteniveau er 105 og herefter i niveauet 90. Du kan se Dometic Group-aktien her.

Nolato: På kandidatbænken

På dagsniveauet er der salgssignal, som blev etableret for 9 dage siden og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, så de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”.

På ugebasis er der divergens mellem de forskellige signaler, da det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger over det korte glidende gennemsnit. Den seneste top ligger lavere end den foregående. Bliver det nuværende kursniveau en bundformation, er der etableret en kileformation i kursudviklingen.

Bollingerkanalen etablerede et købssignal i slutningen af december og den nedre kanallinie ligger i niveauet 770, og bliver det brudt, skifter signalet til salg.

Den stigende tendens på ugebasis har sendt Momentum, RSI og MACD opad. RSI er over 70. Nærmeste modstandsniveau er toppen fra oktober i kurs 900 og herefter i niveauet 975, mens der er støtte i niveauet 750 og herefter i niveauet 725. Du kan se Nolato-aktien her.

Genmab holder tendensen?

På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen for 16 dage siden og for de glidende gennemsnit er det korte glidende gennemsnit over det lange glidende gennemsnit og det har stået på siden november.

Genmab-aktien har konsolideret sig fra juli til midt december hvor kursen bevægede sig i niveauet 2200-2400. På ugebasis er der igen købssignal i flere modeller. Endvidere klarede det lange glidende gennemsnit testen i november/december, men blev ikke for alvor brudt. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2400 som en støttelinie.

Der er en positiv tendens i både Momentum og RSI. RSI har ramt niveauet 84. Nærmeste modstandsniveau er 2900 og herefter i niveauet 3300, mens der er støtte i niveauet 2500 og herefter i niveauet 2300. Du kan se Genmab-aktien her.

Lars Persson ejer aktier i Genmab. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.

Læs også: Lau Svenssen: Fremtidens grønne energi - Sol vil overhale vind

Læs også: Teknisk Set: 3 danske aktier med potentiale