Henter kommentarer

Teknisk Set: 3 danske aktier med potentiale


 

Denne uges analyse har fokus på de danske aktier, som er rosinen i pølsen end på den nordiske runde. Det danske marked havde to forrygende år i 2019 og 2020 efter tre kedelige år.

Dette år er startet lidt kedeligt for det danske marked, da de grønne aktier har sat sig: Vestas -5,3 pct., Ørsted -5,8 pct. samt NKT -3,0 pct. Omvendt har der været en positiv udvikling i medicinal- og finansaktierne, men ikke nok til at trække det danske indeks i plus fra årets begyndelse.

A.P. Møller-Mærsk: Kraftig vækst i raterne

Den kraftige vækst i fragtraterne på containermarkedet har løftet Mærsk-aktien til ny all time high. Den syvtakkede stjerne lyser igen over Esplanaden. Der er købssignal i aktien på dagsniveauet i alle modeller og den stigende tendens trækker op i Momentum og RSI på ugebasis. RSI har bevæget vandret i niveauet 70-90 fra juni, hvilket er et positivt tegn.
På ugebasis har Bollingerkanalen været i køb siden slutningen af april og modellen er fortsat i køb.

Den nedre kanallinie er i 12.400 som en støttelinie. Det lange glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i slutningen. Nærmeste modstandsniveau er ved 15.500 og herefter i niveauet 16.000, mens der er støtte i niveauet 13.500-14.000 og herefter i niveauet 12.500-13.000. Spørgsmålet er, om det er rettidig omhu at købe Mærsk nu eller om man skal afvente en korrektion.

FLSmidth – er trenden vendt?

Sektor-rotation i de sidste par måneder af 2020 trak for alvor op i kursen på FLS-aktien. I slutningen af oktober blev aktien handlet under 160, og i dag er kursen 220-230. Der er etableret et salgssignal på dagsniveauet, og der er brug for en pause i den stigende tendens efter 2 måneders stigning. Bryder kursen igennem 235, ændres signalet til køb på dagsniveauet. På ugebasis er der stadig købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Bollingerkanalen etablerede et købssignal i midten af november og har den nedre kanallinie i niveauet 210.

De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i december og det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 200 som en støttelinie. De tre indikationsmodeller har etableret en topformation på ugebasis. RSI er gået fra 97 til 87. Nærmeste støtteniveau er ved 210 og herefter i niveauet 180, mens der er modstand i niveau 260 og herefter 300. Opsamlingskandidat på niveauet.

Scandinavian Tobacco Group (STG) – ny optrend?

På dagsniveauet har Scandinavian Tobacco Group været i køb siden december i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af november og siden blev det lange glidende gennemsnit testet som en støttelinie i niveauet 95 og bestod ved ikke at blive brudt oppefra og i dag handles aktien i niveauet 110.

På ugebasis blev der etableret købssignal i Bollingerkanalen i midten af november og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af december. Den positive tendens i aktiekursen kan ses i Momentum, der er i stigende tendens og RSI har ramt 95. Nærmeste modstandsniveau er ved 125 og herefter i niveauet 135, mens der er støtte i niveauet 100 og herefter i niveauet 90. Aktien ser interessant ud op niveauet.

Lars Persson ejer aktier i STG. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.

Læs også: Kommentar: Har du skabt en stor formue? Dine børn og børnebørn klatter den væk, hvis ikke ...

Læs også: Teknisk Set: 3 attraktive svenske aktier