Sidste uge bød på årsregnskab fra hovedparten af de store danske selskaber og flere overraskede markedsdeltagerne, hvilket kunne ses på kursreaktionen.
I den kommende uge er der ikke mange danske årsregnskaber, men der er stadig rigtig mange fra USA og Norden, så der er masser at holde øje med.
Jeg sætter fokus på de danske selskaber ALK-Abelló, GN Store Nord og NetCompany.
Alene på et kæmpe marked
ALK-Abelló har de seneste par gange haft pæne stigninger i forbindelse med fremlæggelse af deres regnskab og onsdag i denne uge var ikke nogen undtagelse. Aktien gik fra 1800 til 2000 og er siden handlet i det niveau.
På ugebasis blev købssignalet etableret allerede i begyndelsen af oktober og dengang blev aktien handlet i niveauet 1400.
Momentum-modellen på ugebasis har genetableret den stigende tendens, idet den seneste bund ligger højere end den forrige. RSI er gået fra 60 til 80, hvilket bekræfter den stærke tendens i aktien.
De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af november. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1600 som en støttelinje, men inden da er der støtte ved niveauet 180, mens nærmeste modstandsniveau er ved 2100 og herefter niveauet 2150.
Positiv Momentum i GN Store Nord
GN Store Nord har siden slutningen af oktober været i en stigende tendens. Dengang blev de glidende gennemsnit brudt nedefra og 4-5 uger efter blev der etableret et ”Golden Cross” på ugebasis og Bollingerkanalen etablerede købssignal ved månedsskiftet oktober/november.
Den stigende tendens har trukket op i RSI på ugebasis og 70 er blevet passeret. Der er en stigende tendens i Momentum både på uge- og månedsbasis. Den overordnede trend er positiv med en stigende omsætning.
De samme positive signaler ser man på dagsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 395 og herefter i niveauet omkring 425, mens nærmeste støtteniveau er ved 350, som 2 gange tidligere har været en topformation og herefter i niveauet omkring 300.
Aktien ser fortsat interessant ud også på det nuværende niveau.
RSI i stigende tendens
NetCompany blev børsnoteret tilbage i 2018. I begyndelsen bevægede aktien sig meget vandret i niveauet 200-240, men i midten af 2019 blev det modstandsniveau brudt og testede en enkelt gang i august 2019.
Siden har aktien været i en stigende tendens. Bollingerkanalen gik i køb i februar 2019, men det blev ødelagt af et kortvarigt salgssignal i august. Siden skiftede Bollingerkanalen tilbage til køb i oktober da aktien igen begyndt at stige. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 295 som en støttelinje.
Momentum bevæger sig vandret, men har en stigende tendens og har ramt niveauet 78. Nærmeste modstandsniveau er ved 375 og herefter i niveauet 395, mens nærmeste støtteniveau er ved 330 og herefter i niveauet 295.
Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede selskaber.
Læs også: Teknisk set: Regnskabsaktuelle selskaber
Læs også: Teknisk Set: Disse aktier er måske det kommende guld
Lars Persson har arbejdet med teknisk analyse siden 1997 og har siden 2013 været en fast del af Millionærklubben, som du finder her.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner