Henter kommentarer

Teknisk Set: Et kig på guldaktierne

Guldet blev ramt som aktiemarkedet, da coronavirussen ramte Europa, og det gik op for os, at det var alvor, og man lukkede samfundet ned.

Siden har guldet rejst sig og handles nu i niveauet 1700 efter at have testet niveauet 1780. Det store spørgsmål er, hvad investorerne skal med guldet, når aktiemarkedet kører i 6. gear.

Gold, Bollingerkanalen (Uge) Kilde: Vikingen Vis mere

Det svenske guld

Lundin Gold toppede i februar i 95 og den 16. marts ramte aktien niveauet 41,63, hvilket var bunden for i år, og siden har aktien været i en stigende tendens. Den stigende tendens i aktien betyder, at flere modeller er gået fra salg til køb på dagsniveauet.

Der er et mindre gap i niveauet 74-74,7 på dagsniveauet. Det lange, glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 70 som en støttelinie.

På ugebasis trækker den positive tendens op i alle tre indikationsmodeller. MACD er ved 0 og en signalkurve over det niveau er positivt. RSI har ramt 55.

Lundin Gold, MACD (Uge) Kilde: Vikingen Vis mere

Der er ligeledes etableret købssignal i en række modeller på ugebasis bl. a. Parabolic-modellen. De glidende gennemsnit 8 og 24 uger er ved at etablere et ”Golden Cross”. Momentum stiger ligeledes på månedsbasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 95 og herefter i niveauet 115, mens der er støtte ved 70 og 66- 68.

Mindre selskaber kan påvirkes af ydre faktorer.

Branchens største

Barrick Gold Corp. holder fast i en stigende tendens, og man skal tilbage til 2012 for at finde aktiekursen over de nuværende 27 dollar pr. aktie. Aktien blev som det generelle marked ramt i marts, hvilket medførte, at aktien faldt tilbage og ramte 14 dollar.

På ugebasis blev købssignalerne etableret i begyndelsen af april i signalmodellerne og det har trukket op i Momentum på ugebasis. RSI har ramt 70 og MACD er over 0. Den samme positive tendens ses på månedsbasis.

Barrick Gold Corp. RSI (Uge) Kilde: Vikingen Vis mere

Omsætningen er faldende, og spørgsmålet er, om det er et vink med en vognstang om, at markedsdeltagerne har en vigende interesse for guldaktierne. Guldprisen har også stået stille siden toppen i april. Nærmeste modstandsniveau er ved 30 og herefter i 32, men nærmeste støtteniveau er ved 25 og herefter i niveauet 24.

Nærmer sig all-time high

Newmont Corp. nærmer sig toppen fra 2011, som var i 72, og i dag handles aktien i niveauet 66. Der blev allerede i december etableret købssignal i aktien både i signalmodellerne Bollinger og Parabolic og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i slutningen af december.

De tre indikationsmodeller har alle en stigende tendens grundet den positive udvikling i kursen. RSI har ramt 70 og Momentum buldrer derudaf både på uge- og månedsniveauet.

Newmont kursgraf (Måned) Kilde: Vikingen Vis mere


Omsætningen i aktien har været faldende siden marts, hvor den ramte bunden. Nærmeste modstandsniveau er ved 68 og herefter i 72, mens nærmeste støtteniveau 58 og herefter i niveauet 55.

 

Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede selskaber. Lars Persson har arbejdet med teknisk analyse siden 1997, og har siden 2013 været en fast del af Millionærklubben, som du bl.a. finder her.

 

Læs også: Teknisk Set: 'Gør det selv'-aktier, der kan vinde på krisen

Læs også: Morten Springborg: Derfor har vi investeret i 4 guldaktier

Læs også: Det her satser storinvestor på