Henter kommentarer

Teknisk Set med Lars Persson: 3 regnskabsaktuelle aktier


I denne uge forsætter strømmen af regnskaber på den internationale scene, og er det de helt tunge tech-giganter som Apple, Microsoft, Amazon og Facebook. I Norden er der mange af de største svenske selskaber, som står for tur. Flere af dem har allerede sendt opjusteringer til markedet

De store stigninger i specielt det svenske marked gør, at der ikke er plads til den mindste skuffelse og det er heller ikke nok ”bare” at ramme indenfor forventningerne. SKF var på linie med egne forventninger, men markedet har straffet aktien og har taget 10 pct. kursudviklingen på 4 dage.

Fenix Outdoor International: Har vi fået nye vaner?

Aktien i Fenix Outdoor har fundet tilbage i den stigende tendens efter en konsolidering i niveauet 1100 – 1200 som har stået på i perioden januar til marts.

På dagsniveauet er der etablerede købssignal i slutningen af marts i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i slutningen af marts. På dagsniveauet er de tre indikationsmodeller i en faldende tendens. RSI har ramt 60.

På ugebasis er der igen etableret købssignal i både Bollingerkanalen efter 2 uger i salg i marts. Det lange glidende gennemsnit har siden ”Golden Cross” i juni klaret sig som en støttelinie. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum stiger, mens RSI falder på ugebasis.

Nærmeste støtteniveau er ved 1100 og herefter i niveauet 1000, som fra juni til december var støtteniveau. Afvent regnskabet.

Holmen B: Med fornyet hastighed

Holmen var i de første par måneder i en faldende tendens. Aktien toppede i 415 i januar og faldt tilbage til kursniveauet 360-365 i slutningen af februar, og siden har aktien været i en stigende tendens. Der blev etableret købssignaler i begyndelsen af marts. Aktien ramte niveauet 415-420 i slutningen af april.

På ugebasis er der etableret et købssignal i de glidende gennemsnit i slutningen af maj, da det korte glidende gennemsnit brød igennem det lange glidende gennemsnit og siden har det lange glidende gennemsnit været et støttelinie.

Korrektionen fik Momentum og RSI til at falde tilbage på ugebasis. Begge modeller har etableret en bundformation i marts og har siden været i en stigende tendens. RSI er tilbage på 70.

Nærmeste modstandsniveau er ved 475 og herefter i niveauet 495, mens der er støtte i niveauet 400 og herefter i niveauet 375.

ÅF Pöyry: Er der mere tilbage?

Aktiekursen i ÅF Pöyry er brudt over den gamle top og RSI er over 90 på ugebasis, så spørgsmålet er, om der er mere at hente.

På dagsniveauet blev der etableret købssignal i slutningen af marts og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i begyndelsen af marts, hvorefter det lange glidende gennemsnit blev testet som en støttelinie både dagen efter og midt i marts.

Modstandsniveauet 259 blev brudt fjerde gang, det blev testet. Første gang var februar, anden gang var i oktober, tredje var ved årsskiftet og til sidst i april.

Det glidende gennemsnit etablerede et nyt købssignal i april og Bollingerkanalen gik i køb i begyndelsen af marts.

Den kraftigt stigende tendens, der har været i aktien har trukket op i RSI og Momentum på ugebasis. RSI er over 90, men det hindrer ikke aktien i at kunne fortsætte den stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 325 og herefter i niveauet 345, mens der er støtte i niveauet 260 og herefter i niveauet 220.

Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede selskaber. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.