Henter kommentarer

Teknisk Set med Lars Persson: Er bunden fundet allerede?


 

Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

Aktiemarkederne virker en smule overgearede i øjeblikket med de store stigninger man ser i øjeblikket.

Stigningerne i aktiemarkedet samtidig med stigende renter, inflation og energipriser virker ikke som den rigtige cocktail - spørgsmålet er hvor hårdt selskaberne er ramt. Det vil vi først få at vide i begyndelsen af april med selskabernes kvartalsregnskaber. De første selskaber har suspenderet deres forventninger for 2022.

Aker Solution i stærk tendens.

Aker Solution-aktien har været i en stigende tendens siden bunden ved coronas udbrud. Dengang blev aktien handlet i niveauet 3-4 og fredag lukkede aktien i 30-32.

På dagsniveauet blev der etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen ved månedsskiftet februar/marts.

På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen i midten af januar. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et ”Golden Cross” i midten af juni.

Den positive tendens har trukket op i Momentum og gennem hele perioden fra bunden i 2020 har der været stigende bunde og nye toppe. Det betyder, at stigningshastigheden i aktiekursen gennem perioden er øget.

RSI har i hele perioden fra marts 2020 og frem til nu været i niveauet 40 til 90 og i øjeblikket er modellen oppe i 75. En RSI med over 60 er et stærkt signal.

Nærmeste modstandsniveau er ved 36 og i 2018 blev modstandsniveauet 40 testet og det er næste modstandsniveau. Der er støtte i niveauet 27 og herefter i niveauet 26.

Aktien ser fortsat interessant ud på niveauet.

A. P. Møller-Mærsk holder fast

A. P. Møller-Mærsk-aktien holder i den stigende tendens der har stået på siden april 2020 og dengang blev aktien handlet i niveauet 7.000-8.000. I fredags lukkede aktien i 22.880.

Bollingerkanalen etablerede et købssignal for 6 dage siden og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et ”Golden Cross” i fredag.

På ugebasis er der etableret et salgssignal i Bollingerkanalen i slutningen af februar, mens de glidende gennemsnit holder fast i den positive tendens og man skal tilbage til juni 2020 for at finde ”Golden Cross”.

Trods den positive udvikling i kursen så har der været en faldende tendens i Momentum på ugebasis og den har stået på siden midten af januar. RSI har ligeledes været i en faldende tendens frem til sidste uge, hvor der blev etableret en bund. RSI har ramt 42 på ugebasis, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.

Nærmeste modstandsniveau er ved 24.500 og herefter i niveauet 27.000, mens der er støtte i niveauet 20.000 og herefter i niveauet 18.000.

Sweco med nyt signal

Sweco har bevæget sig vandret i niveauet 120-180 siden juni/juli 2020. Det betyder, atsignalmodellen Bollingerkanalen har skiftet signal flere gange i perioden. Men den stigende tendens er blevet afløst af en faldende tendens, men kursudviklingen har ikke rykket sig.

Den vandrette tendens i aktiekursen gør, at de glidende gennemsnit viser et salgssignal på ugebasis, mens Bollingerkanalen har etableret et nyt købssignal.

Momentum er faldende på ugebasis, hvilket viser, at der ikke er noget hastighed i fremdriften af aktiekursen. RSI har etableret en bundformation og har bevæget sig op i 42.

Nærmeset modstandsniveau er ved 160 og herefter i niveauet 180, mens der er støtte i niveauet 120 og herefter i niveauet 100. Afventer udviklingen.

Lars ejer ikke de analyserede aktier. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.

Læs også: Nordea: Aktierne er steget om et år

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Svære markedsforhold