Henter kommentarer

Teknisk Set med Lars Persson: Fortsat fokus på regnskaberne


De kommende uger vil der fortsat være fokus på regnskaberne og i denne uge har der både været skuffelser og overraskelser blandt skuffelserne var Lifco som faldt tilbage med 3,6 pct., mens Billerud Korsnäs overraskede og steg mere end 4 pct.

Efter den positive udvikling i denne uge i de amerikanske indeks er der igen etableret købssignaler, mens signalerne er mere blandede i Europa, hvor CAC 40 er gået i køb, men DAX halter efter. Det russiske indeks RTS fortsætter ligeledes den stigende tendens på de stærke gaspriser.

Er bunden fundet for Bravida Holding?

Bravida har testet støtteniveauet 115 siden slutningen af september og frem til midten af oktober, hvorefter aktiekursen er handlet op til 124. På dagsniveauet har de glidende gennemsnit etableret et ”Golden Cross” og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 120 som en støttelinie. Bollingerkanalen er gået i køb og har været det siden midten af oktober.

På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har netop etableret et ”Death Cross” for 3 uger siden.

Faldet i kursen fra 140 til 115 på 5 uger har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 32 efter at have været en tur i 18. Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis.

Nærmeste støtteniveau er ved 115 og herefter i niveauet 100, mens der er modstand i niveauet 138- 140 og herefter i niveauet 155. Aktien ser interessant ud på niveauet.

SKF: Nyt købssignal i aktien

SKF toppede i marts/april i niveauet 260 og siden har aktien været i en faldende tendens, og der blev i første omgang fundet en bund i niveauet 200 i slutningen af september. Fredag lukkede aktien i 219, og der er etableret en svagt stigende tendens i aktiekursen.

Det betyder, at de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i midten af oktober (det korte glidende gennemsnit er skåret igennem det lange glidende gennemsnit nedefra). Bollingerkanalen er i køb og har været det siden midten af oktober.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2-3 uger.

Der er divergens mellem Momentum og RSI på ugebasis. Momentum stiger igen, men er ikke kommet over den foregående top, mens RSI er faldende og har ramt 45. Nærmeste modstandsniveau 230 og herefter 260, mens der er støtte i niveauet 195 og herefter i niveauet 160. Afvent regnskabet i denne uge.

Norsk Hydro i stærk tendens

Aktien i Norsk Hydro holder fast i den stigende tendens efter en mindre konsolidering i perioden april til slutningen af juni, hvor aktiekursen har bevæget sig vandret i niveauet 50-55.

På dagsniveauet er der etableret et salgssignal i Bollingerkanalen, da kursen er brudt igennem den nedre kanallinie. Det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet på 24 dage er blevet brudt oppefra. I forbindelse med faldet er der opstået et ”gap” i grafen i niveauet 70,22-70,96 og der er ligeledes et ”gap” i niveauet 51,58-54,4.

På ugebasis er Bollingerkanalen i køb og har været det siden slutningen juni. De glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et ”Golden Cross” i november.

De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI har ramt 55 og den seneste top i september ligger hørere i forhold til den foregående, som var i sidste uge. Nærmeste støtteniveau er ved 64 og herefter i niveauet 55, mens der er modstand i niveauet i 79-80 og herefter i niveauet 89. Der er regnskab i den kommende uge så afvent udviklingen.

Lars Persson ejer ikke aktier. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen