Henter kommentarer

Teknisk Set med Lars Persson: Grønne aktier der har det svært


I Teknisk Set bliver det et tjek på nogle af de grønne aktier, der har det svært og det giver enopsamling på det niveau til flere af dem. I denne uge drysser der stadig ind med regnskaber, men
det bliver mere og mere nøgletallene, som tager over.

Er der en snart en bund i NEL?

NEL har været i en faldende tendens siden årsskiftet og lukkede i 14,68 mod toppen i januar på 35. På dagsniveauet er der salg i alle modeller og kursen skal over 16-17, før signalet skifter på
nuværende niveau. Der er ”gap” i niveauet 23,14-23,60, som blev etableret i maj. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i alle modeller. For at Bollingerkanalen etablerer et
købssignal, skal kursen over 18,7 og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 20 som en modstandslinie.

Der er divergens mellem kursudviklingen og indikationsmodellerne RSI og Momentum på ugebasis, da de er stigende, mens kursen falder. RSI er i 40.

Nærmeste støtteniveau er ved 12 og herefter i niveauet 10, mens der er modstand i niveauet 18 og herefter i niveauet 21. Aktien ser interessant ud.

Scatec Solar på kandidatbænken

Scatec Solar aktien toppede i januar 2021 i niveauet 400 og har siden været i en faldende tendens og blev fredag handlet i niveauet 191,85. Aktiekursen har bevæget sig vandret i niveauet 185-200 siden midten af juli. Den vandrette formation betyder, at der er etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen.

På ugebasis blev der etableret et salgssignal i begyndelsen af februar og de glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” i midten af marts.

På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”. Kursudviklingen har været i en faldende tendens med faldende toppe og bund siden januar. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens, mens RSI har en svagt stigende tendens og er kommet over 30.

Nærmeste modstandsniveau er ved 215 og herefter i niveauet 225, mens der er støtte i niveauet 185 og herefter i niveauet 175.

BW LPG er i en faldende tendens

BW-aktien toppede i maj 73,45 og siden har aktien været i en faldende tendens og aktien lukkede i 50,1. Der er salgssignal i aktien på dagsniveauet. Det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 51,5 som en modstandslinie.

På ugebasis har Bollingerkanalen været i salg siden midten af juni. Der blev etableret et ”Death Cross” i midten af juli og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 56,25.

Den faldende tendens i aktiekursen trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt niveauet 11. Den faldende tendens i Momentum og RSI har stået på siden slutningen af maj, hvor begge modeller toppede.

Nærmeste støtteniveau er ved 45 og herefter i niveauet 40, mens der er modstand i niveauet 60 og
herefter i niveauet 65. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede aktier. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.