
Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Renten skal op for at stoppe prisstigningerne. Men hvor højt skal den op? Markedsdeltagerne var ikke glade efter talen fra Jackson Hole.
Det bliver interessant at se, om kuløren kommer tilbage i kinderne på markedsdeltagerne i løbet af ugen. Faldet i de amerikanske markeder fredag betyder, at salgssignalet der blev etableret på dagsniveauet er intakt fredag.
På ugebasis er der fortsat købssignal i alle modeller. RSI har ramt 68.
Lars ejer aktier ikke i de analyserede selskaber. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.
Fortsætter SCA optrenden?
SCA-aktien har etableret købssignal på dagsniveauet i begyndelsen af august, da kursen brød over den øvre kanalline. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross i midten af august, hvor det korte glidende gennemsnit skærer igennem det lange glidende gennemsnit.
På ugebasis har Bollingerkanalen ligeledes etableret et købssignal for en uge siden. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger blev brudt igennem nedefra i begyndelsen af august.
Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 170 som en modstandslinie. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis.
RSI er i 52. RSI viser den relative styrke og svaghed i en kursudvikling og jo mere RSI er over 50, jo bedre. RSI kan gå fra 0 til 100.
MACD er fortsat under 0, mens Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit i begyndelsen august, hvilket bekræfter den positive tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 175 og herefter i niveauet 190, mens der er støtte i niveauet 145 og herefter i niveauet 130.
Aktien ser interessant ud på niveauet.
Boliden med nyt signal
Boliden toppede i april i niveauet 490 og i juli ramt kursen 300 som blev til en bund og fredag lukkede aktiekursen i 365,95.
På dagsniveauet er der etablerede købssignal i slutningen af juli hvor den øvre kanallinie blev brudt nede fra. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross ved månedsskiftet.
På ugebasis har Bollingerkanalen ligeledes etablerede et købssignal for 1 uge side. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af kursudviklingen mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 385 som en modstandslinie.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis i det Momentum bevæger sig vandret mens RSI stiger og har ramt 58 på ugebasis. MACD er fortsat under 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 400 – 410 og herefter i niveauet 470 – 480. Nærmeste støtteniveau er ved 320 og herefter i niveauet 300.
Aktien ser interessant ud på niveauet.
Nokian Renkaat: Er bunden fundet?
Aktiekursen var i frit fald efter Ruslands krig mod Ukraine. Nokian Rentkaat (Nokian Tyres) havde en stor forretning i Rusland som de nu har solgt fra.
Aktiekursen blev i perioden marts 2021 til januar 2022 handlet vandret i niveauet 30-36. I marts var kursen i 11 og i begyndelsen af juli ramte kursen 10 som nu igen bliver testet.
På dagsniveauet har de glidende gennemsnit etableret et Death Cross i midten af august. Bollingerkanalen har ligeledes været i salg siden midten af august.
På ugebasis har der været salgssignal i Bollingerkanalen siden midten af januar. Den øvre kanallinie ligger i niveauet 11,41 og bliver det brudt, går modellen i køb.
De glidende gennemsnit ligger under kursudviklingen. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger ligger i niveauet 11 og det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 12,4 som en modstandslinie.
Der er divergens mellem de tre modeller Momentum, RSI og MACD på ugebasis. Momentum er aftagende, mens RSI bevæger sig vandret i niveauet 35-45.
MACD er under 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 14 og herefter i niveauet 18,5-19.
Der er støtte i 10, og bliver det brudt, skal man ned i 7, som aktiekursen var under finanskrisen. Der er flere gaps i dagsgraften.
Den er på kandidatbænken.