Henter kommentarer

Teknisk Set: Tre regnskabsaktuelle svenskere

Lars Persson, analytiker. PR-foto
Lars Persson, analytiker. PR-foto
Vis mere

 

I denne uge er der fokus på tre store og regnskabsaktuelle svenske selskaber med hver deres udfordringer - BillerudKorsnäs, Hexpol samt Volvo. BillerudKorsnäs har haft store investeringer og afskrivninger de sidste par år, hvilket har presset resultaterne og aktiekursen, Hexpol har haft en pæn vækst i omsætningen og på bundlinien, men kursen har været stillestående, og endelig er der Volvo, som har været udfordret på afsætningen.

Vender tendensen i BillrudKornäs?

Emballageproducenten BillerudKorsnäs har været i en faldende tendens siden 2015, hvor aktien toppede i niveauet 160. I dag handles aktien i niveauet 100-120. Aktien har testet kurs 100 flere gange siden 2018, men er ikke faldet igennem. I den faldende tendens siden 2015 har der været flere kvartalsbølger, hvor aktien har forsøgt at bryde igennem den faldende tendens, uden det er lykkedes.
Bollingerkanalen har netop etableret et ugentligt salgssignal, og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger ligger side om side, hvilket gør signalet tvetydigt.

Momentum & RSI (Uge) Kilde: Vikingen Vis mere

Kommer Hexpol ud af den vandrette formation?

Hexpol har de seneste fem år bevæget sig vandret i niveauet 70-100. De sidste fem måneder har aktien imidlertid været i en stigende tendens, og nu tester aktien igen niveauet omkring 95-100. Bollingerkanalen etablerede et ugentligt købssignal i midten af september, og den nedre kanallinie ligger i niveauet 90 og bliver testet i øjeblikket.

Bollingerkanalen (Uge). Kilde: Vikingen Vis mere

De glidende gennemsnit etablerede et 'Golden Cross' tilbage i begyndelsen af oktober. Siden december har kursen stået stille omkring 90-95, hvilket har fået RSI og Momentum til at etablere en faldende tendens på ugebasis. RSI er under 60. Nærmeste støtteniveau er ved 82 og herefter i niveauet 74, mens nærmeste modstandsniveau er ved 100 og herefter i niveauet 120.
Bryder kursen 100, er der mulighed for usete niveauer i aktien.

Kan Volvo holde hastigheden?

I december fandt Volvo støtte i niveauet omkring de 115, og sommeren 2019 blev brugt til at konsolidere sig i niveauet 130–150. I efteråret 2019 etablerede aktien en stigende tendens og gik fra 130 til nuværende niveau på 160. Der har været købssignal i de glidende gennemsnit siden begyndelsen af november, og aktiekursen har bevæget sig opad under stigende omsætning. Den stigende tendens i kursen trækker op i Momentum, således at der er stigende bund- og topniveauer i modellen. Samme, positive tendens ses på ugebasis i RSI, som i denne uge er faldet under 60.
Nærmeste modstandsniveau er ved 170 og herefter 195. Der er støtte i niveauet 150 og 125.

Momentum (Uge). Kilde: Vikingen Vis mere

På dagsniveau er aktien gået i salg, og der er etableret to 'gaps' i grafen i niveauet 146,6-148,1 og i niveauet 151,15-154,3. Skal man så bruge salgssignalet til opsamling? Hvis man forventer vækst i lastbil- og busmarkedet, så er Volvo i hvert fald et godt sted at være.

Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede selskaber.

Læs også: Teknisk Set: Aktier med lav RSI er måske det kommende guld

Læs også: Teknisk set: Disse tre aktier bør du holde øje med

Lars Persson har arbejdet med teknisk analyse siden 1997 og har siden 2013 været en fast del af Millionærklubben, som du finder her.