Når markederne falder kraftigt, vender mange investorer instinktivt tilbage til de klassiske “sikre havne”. Guld, statsobligationer eller dyre optionsstrategier bliver ofte fremhævet som løsningen, når aktiemarkederne bliver volatile. Men virker de faktisk?

Det spørgsmål har forskerne Guido Baltussen, Martin Martens og Lodewijk van der Linden forsøgt at besvare i et nyt studie, hvor de analyserer defensive investeringsstrategier over mere end 220 års finanshistorie. Resultatet giver et interessant perspektiv på, hvad der faktisk virker i perioder med markedsuro.

Udgangspunktet for analysen er den klassiske portefølje bestående af 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer. Over meget lange perioder har denne portefølje leveret solide afkast. 

Historisk har den givet omkring syv pct. om året i gennemsnit. Men bag dette gennemsnit gemmer der sig en langt mere turbulent virkelighed.

Porteføljen har gennem historien oplevet flere meget store fald. I perioden efter Første Verdenskrig faldt en global 60/40-portefølje med over 70 pct. , og under Den Store Depression i begyndelsen af 1930’erne var faldet omkring 45 pct. Selv for langsigtede investorer kan så store drawdowns have betydelige konsekvenser. 

Store tab gør det nemlig langt sværere at genopbygge formuen. Et tab på 50 pct. kræver eksempelvis et efterfølgende afkast på 100 pct. blot for at komme tilbage til udgangspunktet.

Derfor har investorer i årtier forsøgt at finde strategier, der kan reducere porteføljens tab i krisetider.

Studiet undersøger en lang række af de mest anvendte defensive strategier. Det gælder blandt andet guld, trend-following, optionsbaseret beskyttelse samt forskellige aktiefaktorer som value, kvalitet og lav risiko.

En af de mest opsigtsvækkende konklusioner i analysen er, at guld ikke fungerer særlig godt som porteføljebeskyttelse, når man ser på et meget langt historisk perspektiv.

Selvom guld i nogle perioder har fungeret som sikker havn, viser analysen, at det i gennemsnit ikke leverer positive afkast i de måneder, hvor en klassisk aktie- og obligationsportefølje klarer sig dårligst.

Optionsstrategier klarer sig heller ikke særligt godt i et langsigtet perspektiv. Selvom de kan give beskyttelse i enkelte kriser, er de dyre at opretholde over tid, fordi investorer løbende betaler en præmie for forsikringen.

Til gengæld finder forskerne, at flere velkendte faktorstrategier faktisk giver en stabil beskyttelse. Særligt aktier med lav risiko, høj kvalitet og value-karakteristika klarer sig historisk bedre i nedgangsperioder og reducerer dermed porteføljens samlede tab.

Men selv disse strategier bliver i analysen overgået af mere systematiske tilgange.

En af de strategier, der klarer sig bedst, er trend-following. Strategien bygger på et relativt simpelt princip: man følger markedsudviklingen og justerer eksponeringen efter de eksisterende trends. Når markederne falder, reduceres eksponeringen automatisk. Historisk har denne tilgang leveret stærke resultater i mange kriser og recessioner.

Trend-following har dog også en svaghed. Strategien reagerer ofte langsomt i starten af et markedskrak, fordi den først skal registrere, at en ny trend er opstået.

Derfor introducerer forskerne også en nyere strategi kaldet 'Defensive Absolute Return', forkortet DAR. Strategien bygger på faktorinvestering, men udvælger faktorer ud fra deres historiske sam-variation med en klassisk aktie- og obligationsportefølje. 

De faktorer, der typisk bevæger sig modsat markedet, får en høj vægt, mens de mest markedsfølsomme faktorer shortes. En videreudvikling af denne tilgang, viser sig i analysen at være særligt effektiv til at reducere porteføljetab i krisetider. Strategien leverer i gennemsnit positive afkast i de måneder, hvor en traditionel 60/40-portefølje klarer sig dårligst.

En vigtig pointe i studiet er dog, at defensive strategier ikke nødvendigvis bør betragtes som konkurrenter til hinanden. Tværtimod viser analysen, at kombinationen af forskellige strategier giver den mest robuste beskyttelse.

Når man ser på mere end to århundreders finanshistorie, er konklusionen derfor klar. Den bedste beskyttelse mod store markedsfald kommer sjældent fra én enkelt “sikker havn”. Den opstår derimod i kombinationen af flere strategier, der reagerer forskelligt på markedsbevægelser.

Dette perspektiv synes jeg er interessant i forhold til porteføljesammensætning og kan forhåbentlig tjene som inspiration. Det er naturligvis ikke en investeringsanbefaling. Læs hele studiet her.

Denne kommentar er skrevet af André Thormann, analytiker i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.