Vi bor godt – men betaler dyrt. Lidt groft skitseret, kan man konkludere, at danskerne bor som konger men betaler som slaver.
Vi har nogle af Europas mest rummelige hjem og lav energifattigdom, men bag komforten gemmer sig en pris, der placerer Danmark helt i toppen af EU, når det gælder boligudgifter og økonomisk pres – især for unge og byboere.
Det viser en ny rapport fra det europæiske statistikbureau Eurostat, som sammenligner boligforhold og boligøkonomi på tværs af EU.
Den danske boligkomfort er i top
Lad os begynde med det positive. Danskerne bor godt. Vi har i gennemsnit 1,9 værelser pr. person, mens EU-gennemsnittet ligger på 1,7 værelser. Det betyder, at vi sjældent bor i det, som EU kalder et overfyldt hjem, hvor der bor flere mennesker end antallet af værelser berettiger til.
En anden indikator for boligkomforten er ”energifattigdom”, som måler, om husstanden har råd til at holde boligen tilstrækkeligt varm. I EU svarer 9 pct. af husstandene ”nej” til det spørgsmål, mens det i Danmark kun er 4 pct.
Samlet set ligger Danmark da også i den gruppe af EU-lande, der har den højeste boligkomfort. Men komforten har en pris
Når vi vender blikket mod økonomien, ændrer billedet sig desværre. For målet vi på boligbyrden, der viser, hvor stor en andel af den disponible indkomst, som en husstand bruger på at bo, så ligger andelen på 19 pct. i EU men på 26 pct. i Danmark.
Danskerne bruger således en forholdsvist stor andel af deres indkomst på at bo, og det betyder at de har færre penge til andre ting.
Den gennemsnitlige boligbyrde på 26 pct. dækker over store geografiske og aldersrelaterede forskelle. Og det er i byerne og blandt de unge, at boligbyrden er højest.
EU måler nemlig også på, hvor stor en del af befolkningen i de enkelte EU-lande, der ”boligøkonomisk overbebyrdede”, hvilket EU definerer som en husstand, hvor familien bruger mere end 40 pct. af sin indkomst på at bo.
Det er altså en tærskel, der viser hvor mange husholdninger, der er hårdt presset, fordi en uforholdsmæssig stor andel af deres indkomst går til de boligrelaterede udgifter.
I Danmark er 15 pct. af husholdningerne ”boligøkonomisk overbebyrdede”, mens EU-gennemsnittet er 8 pct. Der er altså næsten dobbelt så mange danskere, der bruger en uforholdsmæssig stor del af deres indkomst på at bo, og det er en markant forskel.
Det er i byerne og blandt de unge at den økonomiske overbelastning er størst.
Unge danskere har en kedelig EU-rekord
I byerne er 23 pct. af danskerne således ”boligøkonomisk overbebyrdede” og bruger dermed mere end 40 pct. af deres indkomst på at bo. På landet er det kun er 9 pct.
Det er en ekstrem stor forskel på land og by i forhold til andre EU-lande, og det betyder, at livet i de danske storbyer ofte kommer med en heftig økonomisk spændetrøje.
Og for de unge er situationen endnu værre. Blandt de 20-24-årige bruger 46 pct. (!) mere end 40 pct. af deres indkomst på at bo. For EU som helhed er det kun 12 pct., og det giver Danmark en kedelig rekord.
Danmark er nemlig det land i EU, hvor den største andel af unge er ”boligøkonomisk overbebyrdede”. Det betyder, at mange unge har spændt den økonomiske bue meget hårdt for at få tag over hovedet.
Blandt de 25-29-årige ligger andelen af ”økonomisk overbebyrdede” på 30 pct. i DanMark og 10 pct. i EU – igen er meget voldsom forskel.
En del af forklaringen er selvfølgelig, at danske unge flytter tidligt hjemmefra – i gennemsnit som 21,7-årige, mens EU-gennemsnittet er 26,2 år. I Kroatien og Italien er det over 30 år.
Men hvis vi mener, at der ligger dannelse og frihed i at stå på egne ben og vælge uddannelse efter drømme og ikke bopæl, så er det et problem, at Danmark er blandt de dyreste lande at tage springet ind på boligmarkedet som ung – og ikke mindst, hvis man ønsker at bo i byen.
Denne kommentar er skrevet af Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.
Millionærklubben Eksklusiv: Millionærklubben gør status og ser frem mod et nyt, spændende aktieår
De er ikke kun kolleger, men også konkurrenter i Millionærklubbens aktiekonkurrence, som det med 2025 gående på hæld er blevet tid til at gøre status over. Hvem lavede årets bedste handel? Hvem kastede sig over en faldende kniv? Hvem gik primært op i krydderboller, og hvem fik mest ud af de 250.000 kr., som de alle tre startede ud med den 1. januar?
Alt det kan du blive klogere på til årets sidste eksklusiv-arrangement i Salonen torsdag den 18. december, hvor vi skruer op for julehyggen og lader hele Millionærklubben stille op til aktiedebat om både dét, der skete i 2025 og dét, der venter forude.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
og Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer