På torsdag kl. 17 finder vi ud af, om vi er kommet et skridt nærmere, at Nationalbanken høvler en bid af den renterabat på 0,4 procentpoint, som danske boligejere har nydt godt af i flere år.

Nationalbanken offentliggør nemlig her tal for valutareserven i juni måned, og jeg vil her gå direkte ned på den linje, der hedder interventioner. Der har stået nul i snart 3,5 år, men det gør der måske ikke længere.

Baggrunden er, at den danske krones kurs over for euro er svækket, især siden juli 2025. Du skal betale flere danske kroner for at få en euro – men det er nok ikke noget de fleste har opdaget, hvis de har været på ferie.

Bevægelserne for danske kroner over for euro er nemlig noget man kun kan se med en lup, fordi Nationalbanken fører fastkurspolitik.

Nationalbanken går efter at holde kronekursen meget, meget tæt på centralkursen på 7,46 kroner pr. euro.

Udsvingene i valutakursen omkring centralkursen har de seneste 10 år ligget på mellem 7,43 og 7,47. Der er altså så små udsving, at det maksimalt er fire øre for en euro i forskel.

Det er meget stabilt for en valutakurs, og til sammenligning er kronens kurs over for dollar på under et halvt år svækket med 30 øre.

Alligevel får kronens værdi over for euro mere fokus i finansmedier end i dollar. Det skyldes, at vi nu står i en situation, hvor det kan blive nødvendigt for Nationalbanken at lave en selvstændig dansk renteforhøjelse – altså ændrer på renten uden at Den Europæiske Centralbank nødvendigvis gør ændrer på renten.

Det vil dog først komme på tale efter, at Nationalbanken har støttekøbt kroner for at forsvare kronens værdi over for euro. Og derfor er torsdagens tal noget jeg vil følge med spænding, da vi her får at vide, om Nationalbanken nu har støttekøbt kroner – eller interveneret som de kalder det.

Nationalbanken kan meget vel støttekøbe kronen i månedsvis – jeg tror de vil være tålmodige. Men hvis svækkelsespresset bliver for stort, vil de på et tidspunkt sætte renten op – og dermed gøre renterabatten mindre end de nuværende 0,4 procentpoint. Der vil formentlig være tale om 0,1 eller 0,15 procentpoint.

Renten i Danmark vil altså selv i den situation være lavere end i eurozonen – så afkastet af at låne penge herhjemme vil være dårligere end i eurozonen set med investorernes øjne. Men afkastet vil være bedre end nu.

Derfor vil det øge efterspørgslen efter kroner en smule – der vil være lidt flere, der veksler fx deres euro til danske kroner, og når efterspørgslen efter kroner stiger, så styrkes kronens værdi.

Hele formålet med at have lavere renter i Danmark sammenlignet med eurozonen har været at ”skræmme” investorerne væk fra danske kroner for at undgå at kronen bliver for stærk i forhold til centralkursen på 7,46 kroner pr. euro.

Det kan være, at der det ikke længere er nødvendigt for at sikre fastkurspolitikken. Vi bliver klogere på torsdag, når vi får tal for, om Nationalbanken har taget første skridt med støttekøb af danske kroner. Risikoen for en mindre renterabat er steget, men jeg tror stadig vi er et stykke derfra.

Denne kommentar er skrevet af Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker og boligøkonom i Totalkredit. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.