NASDAQ Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2026/03

Aalborg, 31. januar 2026

Aalborg Boldspilklub A/S er nået til enighed med en udenlandsk klub om en transfer af Mads Bomholt. Mads Bomholt blev som U/13-spiller tilknyttet AaB Akademiet, da han skiftede fra partnerklubben Hadsund Boldklub.Indtil videre er 20-årige Mads Bomholt noteret for 73 officielle kampe og syv scoringer for AaB’s bedste mandskab samt ni U-landsholdsoptrædener for Danmark.Mads Bomholt har kontrakt med AaB indtil 30. juni 2028.Som meddelt i fondsbørsmeddelelse 2026/02 forventes et salg af Mads Bomholt ikke at påvirke forventningerne for 2026, som er et resultat i niveauet minus 30 til minus 50 mio. kr. Spændet på 20 mio. kr. er med baggrund i uvisheden om, om AaB rykker op i 3F Superligaen eller forbliver i Betinia Ligaen i sæsonen 2026/2027. I forventningerne til årets resultat er desuden inkluderet spillersalg, investering i spillertruppen og investering i kommercielle aktiviteter.I lighed med tidligere udmeldt vil yderligere information om en kommende ekstraordinær generalforsamling og kapitaludvidelse blive offentliggjort, når den foreligger.AaB A/S har for nuværende ikke yderligere kommentarer.Venlig hilsenAalborg Boldspilklub A/SMichael Tuxen Boll Administrerende direktør