Bestyrelsen for Investeringsforeningen Jyske Invest har godkendt årsrapporten for 2025 på sit møde den 25. februar 2026.

Det samlede regnskabsmæssige resultat i foreningen er et positivt resultat på 2,07 mia. kr. (i 2024 var der et positivt regnskabsmæssigt resultat på 5,14 mia. kr.). Den samlede formueværdi i Investeringsforeningen Jyske Invest var ved udgangen af 2025 52,57 mia. kr., hvilket er en stigning på 11,1% i forhold til 2024. Stigningen er blandt andet sammensat af emissioner (netto) på i alt 4,41 mia. kr. og årets regnskabsmæssige resultat på 2,07 mia. kr. Samtidig blev der i regnskabsåret udbetalt 1,22 mia. kr. i udbytter vedrørende regnskabsåret 2024.

Resultaterne i foreningens afdelinger og de udbytter, som bestyrelsen vil indstille til generalforsamlingens godkendelse, fremgår af Årsrapport 2025, som vedlægges. Årsrapport 2025 kan ligeledes ses på foreningens hjemmeside jyskeinvest.dk.

Generalforsamling den 18. marts 2026

Investeringsforeningen Jyske Invest afholder sammen med Investeringsforeningen Jyske Portefølje og Kapitalforeningen Jyske Portefølje ordinær generalforsamling onsdag den 18. marts 2026 kl. 15.00.

Den ordinære generalforsamling afholdes på Gl. Skovridergaard, Marienlundsvej 36, 8600 Silkeborg.

Indkaldelse og offentliggørelse af dagsorden samt tilmelding sker via foreningens hjemmeside jyskeinvest.dk.

Vedhæftede filer

Årsrapport 2025 Investeringsforeningen Jyske Invest 3 - 2026 02 25 Årsrapport 2025 og generalforsamling - Investeringsforeningen Jyske Invest