Selskabsmeddelelse nr. 8-2026
22 april 2026
North Medias bestyrelse har besluttet at nedlægge stillingen som koncerndirektør for infrastruktur og kommerciel optimering (CICO) og forankre arbejdet hos den øvrige koncerndirektion. Derfor fratræder Ask Illum Jessen som koncerndirektør for infrastruktur og kommerciel optimering og udtræder som medlem af koncerndirektionen den 22. april 2026. Ask vil frem til sin fratrædelse håndtere en række strategiske opgaver og projekter i North Media-koncernen.
Bestyrelsesformand Lasse Ingemann Brodt siger: ”Jeg vil gerne takke Ask for hans arbejde med at udvikle infrastrukturer på tværs af koncernen med mål om at skabe øget produktivitet og lønsomhed. Ask har desuden spillet en væsentlig rolle i forankringen af bæredygtighedsprincipper i vores forretninger og i at styrke vores rapportering og resultater på området. Endeligt har Ask gennem det seneste år ageret som interim Koncern CFO”
Yderligere oplysninger:Bestyrelsesformand Lasse Ingemann Brodt, telefon +45 2024 3292
North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne. Platformene matcher forbrugerne med de rette produkter inden for dagligvarer, lejeboliger og digitale adgangsløsninger. North Media har to forretningsområder: Last Mile: FK Distribution og SDR Svensk Direktreklam er blandt henholdsvis Danmarks og Sveriges førende distributører af tilbuds -og ugeaviser. Digital Services: Tre virksomheder med potentiale for vækst, stigende indtjening og skalering: BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Dayli (MineTilbud) er en førende digital tilbudsplatform. Bekey leverer digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af pakker, dagligvarer, måltidskasser m.fl.