Selskabsmeddelelse nr. 4/2026
Agat Ejendomme løfter finansieringsforbeholdet for køb af CapMans 65 %-ejerandel af BROEN Shopping og indgår aftale om forlængelse af en betydende finansieringsaftalevedrørende koncernens andet shoppingcenter, Sillebroen Shopping.
Resumé:
Agat Ejendomme indgik den 27. maj 2026 en betinget aftale med CapMan om køb af deres 65 %-ejerandel af BROEN Shopping A/S. Købet er betinget af, at den nødvendige finansiering kan tilvejebringes. Agat Ejendomme har d.d. meddelt CapMan, at finansieringsforholdet løftes, og købet forventes gennemført senest 30. september 2026.
Selskabet har oplevet stor opbakning fra både aktionærer, nye investorer og finansieringskilder i tilvejebringelsen af finansieringen.
Ændringen i Agat Ejendommes ejerandel af BROEN Shopping A/S fra 35 % til 100 % forventes at styrke indtjeningen i koncernen med DKK 9-11 mio. på årsbasis.Prisen for ejerandelen er baseret på en pris for ejendommen, der er lavere end den foreliggende eksterne vurdering af centret, og en effektuering af handlen forventes alt andet lige at medføre bogføring af en engangsgevinst for Agat Ejendomme. Koncernens største långiver med finansiering af Sillebroen Shopping i Frederikssund har imødekommet en forlængelse af løbetiden på den p.t. DKK 380 mio. store finansiering fra 30. juni 2028 til nu 30. juni 2031.
Kontaktdetaljer:Adm. direktør Robert AndersenTel.: +45 88961010
Vedhæftet fil