Tryg's ordinære generalforsamling blev afholdt i dag. På generalforsamlingen blev beretningen om selskabets virksomhed for regnskabsåret 2025 taget til efterretning.

Endvidere godkendte generalforsamlingen følgende punkter:

Trygs årsrapport 2025, herunder beslutning om decharge for direktion og bestyrelse.Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport, idet årets resultat 5.405 mio. DKK overføres til egenkapitalen.Aflønningsrapporten for 2025.Honorarerne til bestyrelsen for 2026, herunder honorarer til bestyrelsens udvalg.Beslutning om nedsættelse af aktiekapitalen med et nominelt beløb på 55.439.960 DKK.Forslag om nedsættelse og forlængelse af den eksisterende bemyndigelse til bestyrelsen i vedtægternes § 8 til at forhøje aktiekapitalen ved udstedelse af nye aktier med en samlet nominel værdi på 300.000.000 DKK frem til 26. marts 2031.Forslag om nedsættelse og forlængelse af den eksisterende bemyndigelse til bestyrelsen i vedtægternes § 9 til at forhøje aktiekapitalen ved udstedelse af nye aktier med en samlet nominel værdi på 30.000.000 DKK frem til 26. marts 2031.Nedsættelse og fornyelse af den eksisterende bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi på 300.000.000 DKK frem til 31. december 2027.Justering af beslutningen om skadesløsholdelse.Godkendelse af selskabets lønpolitik.Ti bestyrelsesmedlemmer blev valgt: Catharina Eklöf (uafhængig)Carl-Viggo Östlund (uafhængig)Vibeke Krag (uafhængig)Thomas Hofman-Bang (uafhængig)Steffen Kragh (uafhængig)Benedicte Bakke Agerup (uafhængig)Jørn Rise AndersenAnne KaltoftTorben JensenJonas Bjørn Jensen

Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig med Steffen Krag som formand og med Benedicte Bakke Agerup som næstformand.

Medarbejderne har valgt følgende fem medlemmer til bestyrelsen:

Elias BakkCharlotte DietzerLena DarinHenrik HaasMette Osvold

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt som selskabets revisor og bæredygtighedsrevisor.

Selskabets vedtægter, aflønningsrapporten for 2025 og lønpolitik for Tryg kan downloades på tryg.com/da.

Vedhæftet fil

AGM_Beslutninger på Tryg AS´ ordinære generalforsamling 2026