19. november 2025

Meddelelse nr. 26

BioPortos delårsresultat for tredje kvartal 2025 – Fortsat fremdrift og fortsat øget NGAL-salgsvækst

København, Danmark, 19. november 2025, (GLOBE NEWSWIRE) – BioPorto A/S (BioPorto eller Selskabet) (CPH:BIOPOR) annoncerede i dag delårsresultatet for tredje kvartal 2025, som er uændret fra de på forhånd annoncerede nøgletal for tredje kvartal 2025, som blev annonceret den 4. november 2025.

Højdepunkter for strategiske milepæle og en fornyet strategi, ”Forward”

I august leverede Selskabet den første ProNephro AKI™ AKI (NGAL) ordre til det amerikanske marked, hvilket markerede det første skridt i den kommercielle lancering.Ultimo oktober 2025, afsluttede BioPorto indrulleringen af patienter til sit kliniske cut-off-studie. Som meddelt tidligere, har Selskabet besluttet at indsende en pre-submission til den amerikanske Food and Drug Administration (FDA), så snart datasæt fra cut-off-studiet er valideret, hvilket nu forventes i 1. kvartal 2026. Det kliniske valideringsstudie er planlagt til at påbegynde, så snart der er modtaget feedback fra FDA, hvilket giver BioPorto mulighed for at fortsætte valideringsstudiet med en protokol tilpasset FDA’s tilbagemeldinger. Derfor udskydes indsendelsen af den regulatoriske ansøgning til FDA fra udgangen af 2026 til første halvår 2027.Den opdaterede strategiske plan "Forward" fokuserer på at etablere markedsadoption, opnå høj vækst og øge det adresserbare marked. BioPortos formål er fortsat at forbedre nyresundhed og livskvaliteten for patienter.BioPorto offentliggjorde den 13. november 2025 en rettet emission på 40.438.426 nye aktier til markedskurs. Ved emissionen forventer BioPorto at opnå et bruttoprovenu på cirka 43 mio. kr.

Carsten Buhl, Selskabets administrerende direktør, udtaler:

“I tredje kvartal af 2025 leverede vi den første amerikanske ordre af ProNephro AKI (NGAL). Dette markerer det første skridt i at bygge en kommerciel platform for at fremme udbredelsen af ProNephro AKI (NGAL) igennem strategiske distributører.

Efter afsluttet patientrekruttering, gennemfører vi nu en grundig dataanalyse, og vores mål er at sikre den højeste kvalitet og det mest effektive design af valideringsstudiet. Selvom det betyder, at vores FDA-submission rykkes til første halvdel af 2027, reducerer denne tilgang risikoen i designet af valideringsstudiet.

Vores "Forward" strategi repræsenterer et skridt i retning af at fremme vores ambition om at transformere nyrepleje på verdensplan. Ved at fokusere vores indsats over de næste tre år er vi overbeviste om, at vi kan fremskynde adoptionen, drive innovation og forbedre resultaterne for patienterne, alt imens vi forbliver tro mod vores formål.

Endelig gennemførte vi den 13. november en emission som gør, at Selskabet forventer at få tilført et bruttoprovenu på cirka 43 mio. kr. Vi sætter stor pris på den stærke opbakning fra både eksisterende aktionærer samt nye institutionelle og private investorer, suppleret af et stærkt engagement fra BioPortos bestyrelse og ledelse. Denne tilføjelse af kapital forventes at dække det forventede forbrug gennem 2026 og positionerer dermed selskabet stærkt på rejsen mod positivt cash flow i anden halvdel af 2027.”

Finansielle højdepunkter for tredje kvartal 2025 og de første ni måneder af 2025

Omsætningen i tredje kvartal 2025 udgjorde 10,4 mio. kr., hvilket er en stigning på 7% i forhold til samme periode sidste år og en 10% stigning justeret for valutakursændringer. Den samlede omsætning for de første ni måneder af 2025 udgjorde 28,7 mio. kr., hvilket er en stigning på 1% sammenlignet med samme periode sidste år. Den samlede omsætning steg 2% justeret for valutakursændringer.

For tredje kvartal udgjorde NGAL-salget 7,2 mio. kr. svarende til en 5% stigning globalt og 10% justeret for valutakursændringer. Det samlede NGAL-salg steg med 5% sammenlignet med de første ni måneder af 2024 og 7% justeret for valutakursændringer.

Det justerede EBITDA-tab i tredje kvartal 2025 udgjorde som forventet 16,8 mio. kr. mod 19,6 mio. kr. i tredje kvartal sidste år. Det justerede EBITDA-tab for de første ni måneder af 2025 udgjorde 63,3 mio. kr. sammenlignet med 51,1 mio. kr. i samme periode sidste år.Pr. 30. september 2025 var Selskabets likvide beholdning som forventet, og udgjorde 27,6 mio. kr. sammenlignet med 77,1 mio. kr. i samme periode sidste år.

Forventninger til regnskabsåret 2025

Baseret på resultatet for de første ni måneder af 2025, er forventningerne til 2025 uændret sammenlignet med Selskabets tidligere meddelelse den 4. november 2025, hvor Selskabet justerede forventningerne til følgende:

Forventningerne til den samlede omsætning er 40-45 mio. kr.Forventningen til justeret EBITDA-tab er i intervallet 75-80 mio. kr.

I forlængelse af offentliggørelsen af delårsrapporten for tredje kvartal 2025 vil Selskabet afholde en online investorpræsentation den 19. november 2025 kl. 11:00 via HC Andersen Capital. Investorer, som ønsker at deltage på webcasten, kan registrere sig på: BioPorto – Præsentation af Q3 2025 resultater.

Dette er en oversættelse af den engelske version. I tilfælde af uoverensstemmelser har den engelske version forrang.

For at modtage BioPortos selskabsmeddelelser, pressemeddelelser, nyhedsbreve og anden forretningsrelevant information bedes du tilmelde dig på Investor_contact.

For investorforespørgsler, kontakt venligst

Niels Høy Nielsen, BioPorto A/S, investor@bioporto.com, C: +45 2551 8724

Om BioPorto 

BioPorto er en in-vitro diagnostisk virksomhed, der udvikler nyre biomarkerer, der hjælper med at redde patienters liv og forbedre deres livskvalitet – værktøjer designet til at hjælpe klinikere med at forbedre patientbehandlingen. Selskabet anvender sin ekspertise inden for antistoffer og assays til at udvikle en pipeline af nye tests til sygdomme med store, uadresserede medicinske behov, hvor testene kan bidrage til at forbedre behandlingen og sikre større økonomisk effektivitet for patienter, hospitaler og sundhedssystemer. BioPortos førende produkt er baseret på NGAL biomarkøren og er udviklet med fokus på risikovurdering af akut nyreskade. Akut nyreskade er en ofte forekommende sygdom, som kan have betydelige konsekvenser, herunder alvorlig sygdom og høj dødelighed, hvis den ikke identificeres og behandles tidligt. Ved at måle NGAL kan læger identificere patienter med potentiel risiko for akut nyresvigt hurtigere end med den nuværende standardmetode, hvilket muliggør tidligere intervention og skræddersyede behandlingsstrategier for patienterne. Virksomheden markedsfører NGAL-tests under relevante registreringer, herunder CE-mærkning i flere lande samt FDA-godkendte ProNephro AKI™ (NGAL) i USA.

BioPorto har kontorer i København (Danmark) og i Boston, MA (USA). Selskabets aktier er noteret på NASDAQ Copenhagen. For yderligere information besøg venligst www.bioporto.com.

Forward looking statement disclaimer 

Visse udsagn i denne meddelelse er ikke historiske fakta og kan være fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn om hensigten, overbevisningen eller de nuværende forventninger med hensyn til virksomhedens forventninger, hensigter og prognoser vedrørende dens fremtidige resultater, herunder virksomhedens forventninger til 2025; valutakursudsving; forventede begivenheder eller tendenser og andre forhold, der ikke er historiske kendsgerninger, herunder med hensyn til implementering af fremstillings- og kvalitetssystemer, kommercialisering af NGAL-test og udvikling af fremtidige produkter og nye indikationer; betænkeligheder, der kan opstå som følge af yderligere data, analyser eller resultater opnået under kliniske forsøg og virksomhedens evne til med succes at markedsføre både nye og eksisterende produkter. Disse fremadrettede udsagn, som kan bruge ord som "sigte", "forudse", "tro", "have til hensigt", "estimere", "forvente" og ord med lignende betydning, omfatter alle forhold, der ikke er historiske fakta. Disse fremadrettede udsagn indebærer risici og usikkerheder, der kan medføre, at de faktiske driftsresultater, den finansielle situation, likviditeten, udbyttepolitikken og udviklingen i den branche, hvor virksomhedens virksomhed operer, afviger væsentligt fra det indtryk, der skabes af de fremadrettede udsagn. Disse udsagn er ikke garantier for fremtidige resultater og er underlagt kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre faktorer, der kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra dem, der er udtrykt eller underforstået i sådanne fremadrettede udsagn. Taget disse risici og usikkerheder i betragtning bør potentielle investorer ikke kun lægge vægt på fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn gælder kun for datoen for sådanne udsagn, og medmindre det kræves af gældende lovgivning, påtager Selskabet sig ingen forpligtelse til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn offentligt, uanset om det er som følge af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller andet. Faktorer, der kan påvirke BioPortos succes, er mere udførligt beskrevet i BioPortos periodiske regnskabsindberetninger, herunder årsrapporten for 2024, særligt under overskriften "Risikofaktorer".    

Vedhæftede filer

2025 11 19 - Q3 2025 Interim Report - FV 2025 11 19 - Announcement No 26 - DK