INVESTOR NEWS nr. 32 - 4. november 2026 |
DFDS har udnævnt Liezel du Toit som Chief Transformation Officer (CTO) og medlem af koncernledelsen Executive Management Team. Liezel du Toit tiltræder DFDS 1. december 2026.
DFDS er i gang med at gennemføre en flerårig transformation, der kræver disciplineret eksekvering og et stærkt fokus på at levere stærke finansielle resultater. For at styrke vores transformationskompetencer og sikre et klart ejerskab af denne aganda udvides Executive Management Team med en CTO, som vil lede strategiens eksekvering og drive transformationen på tværs af DFDS.
"Transformation bliver afgørende for DFDS i de kommende år i forbindelse med eksekveringen af vores opdaterede strategi. At samle vores eksisterende stærke initiativer og dygtige medarbejdere på tværs af organisationen vil hjælpe os med at sætte klare prioriteter og bruge vores ressourcer effektivt. Liezel bringer dyb brancheerfaring og ekspertise i at transformere komplekse organisationer, og det er en stor glæde at byde hende velkommen til DFDS," siger Michael Hansen, CEO for DFDS.
Liezel du Toit er i dag Global Head of Product and Customer Experience hos APM Terminals. Hun har tidligere tilbragt 20 år hos Maersk og P&O Nedlloyd i forskellige stillinger, herunder som medlem af Maersks Ocean Leadership Team.
"Det, der begejstrer mig mest, er at omsætte potentiale til fremgang. At udfordre den måde, vi gør ting på, og bringe folk sammen for at skabe forandring. Min tilgang til ledelse bygger på at sætte en tydelig retning, meningsfulde prioriteter og skabe et miljø, hvor folk føler sig trygge ved at udfordre, bidrage og lykkes," siger Liezel du Toit.
Kontakt
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59Dennis Kjærsgaard, Media +45 42 30 38 47
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 32 mia. og 15.000 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act.
Vedhæftet fil