Tivoli A/S afholdt tirsdag den 28. april 2026 ordinær generalforsamling. Årsrapporten blev godkendt, herunder bestyrelsens fremsatte forslag om at udlodde udbytte på 26 % af resultatet efter skat svarende til 31,6 mio. kr., hvilket svarer til 5,5 kr. pr. aktie for en aktiepost af pålydende 10 kr.

Følgende forslag fra bestyrelsen blev vedtaget:

Bemyndigelse af bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier.Bestyrelsens vederlag for 2026.

Vederlagsrapporten blev godkendt.

De nuværende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer Tom Knutzen, Jesper Nygård, Claus Gregersen og Marie Nipper blev genvalgt.

På bestyrelsens forslag, blev Deloitte valgt til revisor og det blev godkendt at Deloittes opgaver tillige omfatter afgivelse af erklæring om bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde, konstituerede bestyrelsen sig med Tom Knutzen som formand og Jesper Nygård som næstformand.

Med venlig hilsen

Susanne Mørch KochAdm. direktør

Kontaktperson: Pressechef, Torben Plank tlf. 22237440 / tpl@tivoli.dk

Vedhæftet fil

Tivoli AS - Fondsbørsmeddelelse nr 6 - Forløb af generalforsamlingen 2026