Beretningen og årsrapporten for 2025 for Investeringsforeningen Danske Invest blev godkendt på dagens ordinære generalforsamling. Samtidig blev de foreslåede udbytter for 2025 vedtaget. De samlede udbytter for foreningen blev 3,4 mia. kroner.

Til foreningens bestyrelse blev advokat Bo Holse, direktør Birgitte Brinch Madsen, direktør Jeanette Fangel Løgstrup, direktør Jan Madsen og professor Michael Svarer genvalgt.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Bo Holse som formand og Birgitte Brinch Madsen som næstformand.

Herudover blev Price Waterhouse Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvalgt som revisor for foreningen.

Bestyrelsen havde blandt andet fremsat forslag om følgende fusioner under Investeringsforeningen Danske Invest:

Fusion af afdeling Nye Markeder Obligationer Lokal Valuta KL (ophørende afdeling) og afdeling Nye Markeder Obligationer KL (fortsættende afdeling). Fusion af afdeling Nye Markeder Obligationer Lokal Valuta – Akkumulerende KL (ophørende afdeling) og afdeling Nye Markeder Obligationer – Akkumulerende KL (fortsættende afdeling).

Bestyrelsen havde også fremsat forslag om ændring af investeringsunivers og navn for afdeling Fjernøsten Indeks KL.

Derudover havde bestyrelsen, som følge af nye krav i lov om investeringsforeninger m.v., fremsat forslag om at tilføje en ny bestemmelse til vedtægterne vedrørende likviditetsstyringsværktøjer.

Generalforsamlingen tilsluttede sig samtlige af bestyrelsens forslag, som kan findes her:

https://www.danskeinvest.dk/docs/260325_di_dix_dis_dagsorden_generalforsamling.pdf

Med venlig hilsenDANSKE INVESTMANAGEMENT A/S

Robert Mikkelstrupadm. direktør