Investeringsforeningen BankInvest og Kapitalforeningen BankInvest Select har i dag den 29. april 2025 afholdt ordinære generalforsamlinger. Generalforsamlingerne blev afholdt samlet.

Bestyrelsens beretningBestyrelsens beretning for det forløbne år blev taget til efterretning.

Årsrapport, udbytte og bestyrelsesmedlemmernes honorarForeningernes årsrapporter for 2024 inklusive forslag til udbytter for 2024 blev godkendt. Bestyrelseshonoraret for 2024 og det budgetterede bestyrelseshonorar for 2025 blev ligeledes godkendt.

Forslag fremsat af bestyrelsenBestyrelsen havde stillet forslag om:

Fusion af afdeling Bæredygtige Klimaaktier KL under Investerings­fore­ningen BankInvest og afdeling Optima Bæredygtig Omtanke 75 KL under Værdipapirfonden BankInvest.

Frivillig likvidation af afdeling Bæredygtige Klimaaktier Akk. KL under Investeringsforeningen BankInvest.

Valg af likvidator

Vedtægtsændringer i Investeringsforeningen BankInvest

Bemyndigelse til bestyrelsen

De fuldstændige forslag fremgik af indkaldelsen med bilag til generalforsamlingerne. Alle forslagene blev vedtaget af generalforsamlingen.

Fusionen og vedtægtsændringerne er betinget af Finanstilsynets godkendelse.

Der var ingen forslag fra investorer.

Valg af medlemmer til bestyrelsenOle Selch Bak og Ingelise Bogason afgik efter vedtægternes rotationsregel. Ole Selch Bak stillede op til genvalg, mens Ingelise Bogason ikke genopstillede.

Bestyrelsen havde stillet forslag om genvalg af Ole Selch Bak, og Ole Selch Bak blev genvalgt til bestyrelsen.

Bestyrelsen for begge foreninger består herefter af Niels Bang, Lone Møller Olsen, Lene Søe Weldum og Ole Selch Bak.

Valg af revisorEY Godkendt Revisionspartnerselskab (CVR-nr. 30 70 02 28) blev genvalgt som foreningernes revisor.

Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til direktør Nikoline Voetmann, tlf. nr. 77 30 90 00.

Med venlig hilsenBI Management A/S

Nikoline VoetmannDirektør