Investeringsforeningen Fundamental Invest har dags dato afholdt ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev gennemført i overensstemmelse med vedtægterne og den fremlagte dagsorden.
Investeringsforeningens årsrapport for 2021 blev forelagt og godkendt. Bestyrelsens forslag om udlodning af udbytte pr. andel på kr. 51,80 pr. andel i afdeling Stock Pick for 2021 blev vedtaget.
Afdeling Stock Pick II Akkumulerende er en akkumulerende afdeling, og udlodder derfor ikke udbytte.
Bestyrelsesmedlemmerne Michael Hovard Ekmann, Søren Søgaard, Bertil Wogensen og Jane Hilkjær Lauridsen, der alle var på valg, blev valgt.
Som revisor for investeringsforeningen blev Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab valgt.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til undertegnede på tlf. 38 14 66 00.
Med venlig hilsen
Niels Erik Eberhard
Direktør