Til Nasdaq Copenhagen A/S
2. november 2026 Meddelelse nr. 93/2026
Jyske Realkredits auktioner til refinansiering pr. 1. januar 2027
Jyske Realkredit planlægger at gennemføre auktionerne den 16.-19. november 2026 for lån i Kapitalcenter E.
Udbudsmængde og refinansieringsobligationer fremgår af nedenstående tabel:
Åbner | Lukker | Tildeling | Papirnavn | ISIN | Beløb | LCR | |
Mandag d. 16. november | 09:30 | 10:00 | 10:05 | 1% 321.E.ja.28 IT1 | DK0009418832 | 3600 mio. | 1B |
Tirsdag d. 17. november | 09:30 | 10:00 | 10:05 | 1% 321.E.ja.28 IT1 | DK0009418832 | 3600 mio. | 1B |
Onsdag d. 18. november | 09:30 | 10:00 | 10:05 | 1% 321.E.ja.28 IT1 | DK0009418832 | 3600 mio. | 1B |
Torsdag d. 19. november | 09:30 | 10:00 | 10:05 | 1% 321.E.ja.28 IT1 | DK0009418832 | 3600 mio. | 1B |
Auktionsvilkår fremgår af vedlagte bilag.
Eventuel henvendelse kan rettes til afdelingsdirektør Lars Hasløv tlf. 89 89 92 18 eller head of investor relations Christian Bech-Ravn tlf. 89 89 92 25.Denne meddelelse vil også være tilgængelige på Jyske Realkredit hjemmeside på jyskerealkredit.dk.
Venlig hilsen
Jyske Realkredit
Bilag - Auktionsvilkår
Refinansieringsprincipper – rentetilpasningslån Jyske Realkredit udbyder fastforrentede inkonverterbare stående obligationer til rentetilpasning af lån.
Ved rentetilpasning til refinansieringskurs sælges obligationerne på en eller flere auktioner. Kursen fastsættes som et vægtet gennemsnit af de kurser, som er opnået på auktion.
AuktionsformAuktionerne over obligationer i kapitalcenter E vil blive gennemført på Bloombergs auktionssystem.
BudBud på fastforrentede inkonverterbare stående obligationer afgives i form af mængde og kurs.
For obligationer med udløb inden for 14 måneder kan der bydes i kurser med tre decimalers nøjagtighed. For øvrige obligationer kan der bydes med to decimalers nøjagtighed.
Der kan bydes i enheder af 1.000.000 kr., og det er muligt at afgive flere bud i samme fondskode.
Betinget udbud for obligationer med rentetriggerFor de obligationer, der udbydes med rentetrigger, gælder, at det er en betingelse for endelig gennemførelse af salget (tildeling), at der ikke dermed sker en rentestigning på mere end 5 procentpoint. Der henvises til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
TildelingAlle bud over skæringskursen vil blive afregnet det fulde beløb til skæringskursen. For bud på skæringskursen kan der blive tale om pro rata tildeling. Alle bud under skæringsprisen vil ikke blive afregnet.
Alle gennemførte handler offentliggøres på Nasdaq Copenhagen.Tildeling på auktionen vil ske hurtigst muligt, dog senest 5 minutter efter auktionen er lukket.
ValørAlle obligationerne handles med lang valør. Valørdatoen for alle handler, der indgås på auktionen, er den 1. januar 2027.
ReversefacilitetDa obligationerne handles med lang valør, vil Jyske Realkredit tilbyde en reversefacilitet til de auktionsdeltagere, der er blevet tildelt obligationer, og som ønsker at råde over obligationerne allerede efter to dage.
Via reversefaciliteten tilbyder Jyske Realkredit at sælge de tildelte obligationer med almindelig 2-dages valør og købe dem tilbage med valør den 1. januar 2027.
Størrelsen af reversefaciliteten fastsættes individuelt og kan højst udgøre den enkelte byders tildelte mængde. Reversefaciliteten kan betinges af, at investor samtidigt tilvejebringer en tilsvarende mængde Jyske Realkredit SDO eller RO-obligationer med udløb den 1. januar 2027 eller en tilsvarende mængde DKK SDO/SDRO level 1B obligationer med AAA-rating udstedt fra andre danske realkreditinstitutter med udløb den 1. januar 2027.
Reversefaciliteten aftales individuelt ved henvendelse til Jyske Realkredit.
RatingAlle auktionerede obligationer i kapitalcenter E er ratet AAA af S&P.
Forbehold vedrørende gennemførsel af auktionenHvis det mod forventning viser sig ikke at være teknisk muligt at gennemføre auktionen via Bloombergs auktionssystem, vil nærmere information om den praktiske gennemførelse tilgå markedet via en selskabsmeddelelse.
Andre vilkårJyske Realkredit er ikke forpligtet til at sælge den annoncerede udbudte mængde, og mængden kan ydermere ændres som følge af udbetalinger i auktionsperioden.
Desuden kan hele eller dele af udbuddet udskydes, senest til den næstsidste bankdag i dette kvartal.
Senest den næstsidste bankdag i dette kvartal konstateres det, om der ved salget har været aftagere til alle de udbudte realkreditobligationer. Hvis det konstateres, at et salg må aflyses, meddeles dette straks herefter til markedet ved en selskabsmeddelelse.