Strategic Investments A/S (CVR nr. 71064719) afholdte onsdag d. 30. april 2026 kl. 11:30 ordinær generalforsamling. Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af selskabsmeddelelse nr. 09/2026 af d. 7. april 2026.
Bestyrelsen havde udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Advokatpartnerselskab som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt varslet og beslutningsdygtig.
Dagsordenspunkt 1-3Adm. dir. Jens Black gennemgik årets væsentligste begivenheder, redegjorde for selskabets resultatudvikling i 2025 og gennemgik selskabets balance.
Forud for generalforsamlingen havde selskabet offentliggjort delårsrapport for 1. kvartal 2026. Jens Black opsummerede kort udviklingen i 1. kvartal 2026 herunder kvartalets resultat og afkast i hovedtal.
Med henvisning til årsrapporten indstillede bestyrelsen til generalforsamlingen, at der, i lighed med for 2024, udloddes udbytte for regnskabsåret 2025 på DKK 0,02 pr. aktie.
Beretningen blev taget til efterretning. Årsrapport og resultatdisponering blev godkendt.
Dagsordenspunkt 4, Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktierGeneralforsamlingen forlængede den gældende bemyndigelse til opkøb af indtil 10% af aktiekapitalen. Bemyndigelsen løber frem til d. 30. april 2031.
Dagsordenspunkt 5, Valg af bestyrelseAnders Bønding og Joo Runge blev genvalgt til selskabets bestyrelse. Endvidere blev Kim Mikkelsen valgt.
Peter Otte genopstillede ikke.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Joo Runge som formand.
Dagsordenspunkt 6, Valg af revisorDeloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (cvr. 33 96 35 56) blev genvalgt som selskabets revisor.
Dagsordenspunkt 7, Forslag om bestyrelseshonorarer for 2025Basishonoraret for menige medlemmer for 2026 blev fastsat til DKK 135.000 pr. medlem. Formanden for bestyrelsen honoreres med det dobbelte af basishonoraret.
Der var ikke yderligere emner til behandling.
Generalforsamlingen bemyndigede enstemmigt og med samtlige stemmer advokat Jens Ahrendt, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.
Bilagt dette referat er kopi af de slides der blev anvendt til præsentation under de enkelte dagsordenspunkter.
Således passeret.
Med venlig hilsenStrategic Investments A/S
Bestyrelsen
Yderligere oplysninger:Jens Black, adm. direktør, telefon +45 30 65 41 74
Bilag: Slides fra ordinær generalforsamling d. 30. april 2026
Vedhæftede filer