Til Nasdaq Copenhagen A/S

Humlebæk, den 19. december 2025 Selskabsmeddelelse nr. 14/2025 Meddelelse om pligt til at fremsætte pligtmæssigt tilbud

SKAKO A/S ("SKAKO") meddeler herved, at selskabet i dag har modtaget den vedhæftede meddelelse fra SKAKOs storaktionær Frederik2 ApS. Frederik2 ApS er kontrolleret af SKAKOs bestyrelsesformand, Jens Wittrup Willumsen, og SKAKOs direktør og bestyrelsesmedlem, Christian Herskind Jørgensen.

Af meddelelsen fremgår, at Frederik2 ApS har erhvervet en kontrollerende ejerandel i SKAKO og er forpligtet til - senest 4 uger fra dags dato - at fremsætte et pligtmæssigt tilbud til de resterende aktionærer i SKAKO i henhold til § 45 i lovbekendtgørelse nr. 1493 af 18. november 2025 om kapitalmarkeder, som ændret, og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 614 af 2. juni 2025 om overtagelsestilbud.

Frederik2 ApS vil offentliggøre tilbudsdokument inden fire uger efter dags dato og SKAKOs bestyrelse vil herefter drøfte tilbuddet og, i henhold til bekendtgørelse om overtagelsestilbud, udsende en redegørelse med fordele og ulemper ved det pligtmæssige tilbud. SKAKO vil anbefale SKAKOs aktionærer at afvente denne redegørelse.

Med venlig hilsenSKAKO A/S

Carsten Krogsgaard ThomsenNæstformand for bestyrelsenTlf.: 26 33 30 33

Vedhæftet fil

Offentliggørelse af pligt til at fremsætte pligtmæssigt købstilbud