Til Nasdaq Copenhagen A/S

5. februar 2025

Nykredit offentliggør i dag årsrapporter for 2024 for:Nykredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 48 Nykredit Realkredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 80 Nykredit Bank A/S, CVR-nr. 10 51 96 08 Totalkredit A/S, CVR-nr. 21 83 22 78

Koncernchef Michael Rasmussen udtaler følgende i den forbindelse:

Vi kan for fjerde år i træk fremlægge Nykredits bedste årsresultat nogensinde. Det er naturligvis meget tilfredsstillende. Det gode resultat bekræfter os i, at vi i Nykredit aldrig har stået stærkere, end vi gør i dag. Med et stærkt foreningsejerskab og attraktive værditilbud oplever vi fortsat en tilgang af kunder. Derfor har vi i 2024 haft vækst og øget vores markedsandele på tværs af vores kerneforretning. Vi ønsker at være det foreningsejede alternativ til de største børsnoterede banker. Det er baggrunden for, at vi i 2025 har fremsat et købstilbud på Spar Nord Bank. Vi forventer, at opkøbet, der er betinget af myndighedernes godkendelse, kan gennemføres i 1. halvår 2025.

I starten af 2025 har vi besluttet at forhøje KundeKroner til 0,25% fra 0,20% og dermed gøre det endnu tydeligere, hvad det vil sige at være kunde i en foreningsejet Nykredit-koncern. Det betyder, at det igen bliver billigere for mere end 900.000 boligejere at have et Totalkredit-lån. Med KundeKroner kan Totalkredit tilbyde markedets laveste priser på boliglån i langt de fleste lånesituationer. Samtidig har Totalkredit garanteret KundeKroner for boligejere frem til og med 2028. Vi vil som koncern gøre vores bedste for fortsat at investere i Totalkredit og vores andre vigtige partnerskaber, så vi står stærkest muligt over for kunderne og i konkurrencen på det finansielle marked. I 2025 forventer vi et samlet årsresultat på 9,00-9,75 mia. kr. efter skat. Vi vurderer ikke, at vi kan nå samme niveau som i 2024. Det skyldes hovedsageligt udsigten til et faldende renteniveau, der vil medføre en lavere forrentning af Nykredits egenkapital. Samtidig skaber en generelt anspændt geopolitisk situation usikkerhed om økonomiens udvikling og dermed Nykredits rammevilkår. Vores forventninger til et årsresultat for 2025 inkluderer ikke resultateffekter af købet af Spar Nord Bank. Vi vil derfor opdatere vores forventninger til årsresultatet, når købet er gennemført.

Udvalgte forhold fra årsrapporten for 2024:

Totalkredits realkreditudlån er steget til 907,5 mia. kr. ultimo december 2024 fra 878,5 mia. kr. ultimo december 2023.Nykredit Banks udlån er steget til 103,3 mia. kr. ultimo december 2024 fra 94,4 mia. kr. ultimo december 2023.I Wealth Management er formue under forvaltning øget med 9,5% siden 2023 til 499 mia. kr. ultimo december 2024.Nykredit har i 2024 haft en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 11,7%.Nykredits omkostningsprocent var i 2024 på 32,5%.

Nykredit-koncernen

Mio. kr.

2024

2023

Udvikling

Netto renteindtægter

12.018

12.305

-287

Netto gebyrindtægter

2.744

2.789

-45

Wealth Management-indtægter

2.678

2.368

310

Nettorente vedrørende kapitalisering

2.483

1.719

764

Nettoindtægter vedrørende fordelsprogrammer

-580

-404

-176

Handels-, beholdnings- og øvrige indtægter

2.088

1.625

463

Indtægter

21.431

20.402

1.029

Omkostninger

6.964

6.560

404

Forretningsresultat før nedskrivninger

14.467

13.842

625

Nedskrivninger på udlån

-248

-177

-71

Forretningsresultat

14.716

14.019

697

Forretningsmæssigt udgåede derivattyper

98

59

39

Årets resultat før skat

14.813

14.078

735

Skat

3.086

3.191

-105

Årets resultat

11.728

10.887

841

Kontakt: For yderligere kommentarer kontakt Nykredits pressechef, Orhan Gökcen, på tlf. 31 21 06 39.

Vedhæftet fil

TKRE-2024-12-31