25 March 2026

Announcement no. 3

Pharma Equity Group A/S - Årsrapport 2025

Pharma Equity Group A/S - Årsrapport 2025 - året i hovedtræk

Bestyrelsen for Pharma Equity Group A/S har dags dato behandlet og godkendt Selskabets årsrapport for 2025, som i hovedtræk kan sammenfattes som følger:

Reponex Pharmaceuticals A/S har i 2025 opnået myndighedsgodkendelse til at igangsætte et pivotalt fase 2-studie med RNX-011 til behandling af sekundær bakteriel bughindebetændelse.RNX-051 er i 2025 blevet videreudviklet gennem fortsat udviklingsarbejde, yderligere modning af formuleringen og fortsat dialog med potentielle industrielle partnere. Selskabet er i avancerede og konstruktive drøftelser med potentielle partnere vedrørende RNX-051, og disse drøftelser forventes, hvis forløbet udvikler sig som forventet, at kunne afsluttes i første halvår 2026.Selskabet lancerede i 2025 en opdateret investeringsstrategi med henblik på at diversificere porteføljen på tværs af Pharma og Medical Devices/MedTech, etablerede en Investment Committee og styrkede governance-rammen for koncernen.I 2025 blev der optaget konvertible lån for samlet DKK 32,3 mio. fordelt på DKK 6,8 mio. den 1. april 2025, DKK 5,8 mio. den 1. juli 2025, DKK 10,9 mio. den 1. oktober 2025 og DKK 8,8 mio. den 1. december 2025. Heraf blev DKK 16,4 mio. anvendt til refinansiering af tidligere konvertible lån.I 2025 blev DKK 18,2 mio. af konvertible instrumenter klassificeret som egenkapital, hvilket har styrket koncernens kapitalstruktur og finansielle robusthed.Årets resultat udgør DKK -25,4 mio. mod DKK -40,6 mio. i 2024. Forbedringen skyldes primært lavere udviklingsomkostninger, et skærpet fokus på de prioriterede programmer og fortsat omkostningsdisciplin, delvist modregnet af en regnskabsmæssig værdiregulering af Portinho-tilgodehavendet.Egenkapitalen pr. 31. december 2025 udgør DKK 25,5 mio. mod DKK 32,7 mio. året før. Likvider ultimo 2025 udgør DKK 0,5 mio. mod DKK 4,2 mio. ultimo 2024. Likviditeten er påvirket af at DKK 1,8 mio. fra udbetaling fra Skattekreditordningen er forsinket til 2026Selskabet har i 2025 fortsat og intensiveret arbejdet med inddrivelse af tilgodehavendet hos Portinho S.A., og Selskabet fører fortsat retssag mod Portinho S.A. ved Sø- og Handelsretten samt voldgiftssag mod Interpatium ved Det Danske Voldgiftsinstitut (DIA).Portinho-tilgodehavendet havde pr. 31. december 2025 et hovedstolsbeløb på EUR 9,55 mio., mens tilgodehavendet inklusive renter udgjorde EUR 11,5 mio. svarende til DKK 92,7 mio. Den regnskabsmæssige værdi er pr. 31. december 2025 fastsat til DKK 33,7 mio. mod DKK 41,8 mio. året før, svarende til en negativ værdiregulering på DKK 8,1 mio. i 2025. Værdireguleringen blev foretaget som følge af en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen i november 2025 og er af regnskabsteknisk karakter. Værdireguleringen ændrer således ikke Selskabets vurdering af den underliggende værdi af fordringen eller sandsynligheden for inddrivelse.

Hovedtal for året 2025

2025

2024

TDKK

TDKK

Profit/loss

-25.382

-40.610

Receivable Portinho S.A.

33.697

41.812

Cash and cash equivalents

498

4.234

Total assets

38.898

49.417

Equity*

25.472

32.686

Subordinated convertible debt

4.177

8.100

Begivenheder efter regnskabsperiodens udløb

Koncernens kapitalberedskab er i begyndelsen af 2026 blevet styrket yderligere ved etablering af et nyt lån på DKK 2,2 mio.Efter balancedagen har ledelsen fortsat arbejdet aktivt med at styrke koncernens kapitalberedskab gennem flere parallelle initiativer, herunder avancerede forhandlinger om potentielle licensaftaler relateret til RNX-051, dialog med identificerede potentielle egenkapitalinvestorer, fortsat arbejde med at rejse yderligere konvertible lån samt løbende dialog om kreditfaciliteter og andre kortfristede finansieringsløsninger.På baggrund af den finansiering, der er opnået i begyndelsen af 2026, tilgængelige kreditfaciliteter og de igangværende finansieringsinitiativer vurderer ledelsen, at koncernen har tilstrækkelige midler til at understøtte de planlagte aktiviteter i mindst 12 måneder fra 31. december 2025, selv hvis der ikke modtages betaling fra Portinho S.A. i 2026.

Strategi og forventninger til 2026

I 2026 vil koncernen fortsætte eksekveringen af sin strategi som et fokuseret life science-investeringsselskab med Reponex Pharmaceuticals A/S som dedikeret lægemiddeludviklingsselskab. Bestyrelsen og direktionen vurderer, at den valgte strategi med fokus på langsigtet værdiskabelse gennem disciplineret udvikling, partnerskaber og selektiv porteføljeudvidelse er den mest ansvarlige og værdiskabende tilgang for aktionærerne.

For RNX-011 forventes det i 2026, at det næste kliniske studie igangsættes, og at de første patienter inkluderes. Studiet forventes at generere yderligere kliniske data vedrørende reduktion af alvorlige postoperative komplikationer, herunder abscesdannelse og behov for reoperation, samt data vedrørende lokal inflammation og patienternes samlede recovery.

For RNX-051 forventes der i 2026 fortsat fremdrift mod opstart af et internationalt multicenterstudie, herunder første patientindrullering i Q2 eller Q3 2026. Samtidig arbejder Selskabet på at indgå en licens- eller partnerskabsaftale relateret til RNX-051, og de igangværende drøftelser med potentielle industrielle partnere forventes, hvis forløbet udvikler sig som forventet, at kunne materialisere sig i 2026.

Selskabet vil i 2026 fortsætte arbejdet med at identificere og evaluere opkøbsmuligheder inden for Pharma og Medical Devices/MedTech og samtidig prioritere et stærkt kapitalberedskab til understøttelse af både udviklingen af Reponex’ programmer og potentielle opkøb.

Finansieringsmæssigt arbejder Selskabet i 2026 med flere parallelle spor, herunder potentielle licensaftaler med upfront-betalinger, dialog med nye egenkapitalinvestorer, yderligere konvertible lån samt kreditfaciliteter og andre kortfristede finansieringsløsninger.

For 2026 forventer koncernen en omsætning i intervallet DKK 3,0–8,6 mio. og et negativt EBITDA i intervallet DKK 5,8–11,3 mio. Guidance afspejler den iboende usikkerhed, som navnlig knytter sig til timingen af en potentiel licensaftale og igangsættelsen af RNX-051. De finansielle forventninger er i overensstemmelse med koncernens strategi om at udvikle aktiverne frem mod værdiskabende milepæle og realisere værdi gennem partnerskabs- og licensstrukturer. Baseret på den modtagne finansiering i begyndelsen af 2026, tilgængelige kreditfaciliteter og de igangværende finansieringsinitiativer vurderer ledelsen, at der er et tilstrækkeligt finansielt grundlag for den planlagte aktivitet.

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse samt årsregnskabet for 2025 kan rettes til enten selskabets CEO Christian Henrik Tange eller bestyrelsesformand Christian Vinding Thomsen, på mail investor@pharmaequitygroup.com.

Pharma Equity Group A/S

Bestyrelsen

Om Pharma Equity Group A/S

Pharma Equity Group A/S er et børsnoteret selskab på Nasdaq Copenhagens hovedmarked. Selskabet fokuserer på at skabe langsigtet værdi gennem investeringer og aktivt ejerskab inden for pharma, MedTech og Digital Health.

Inden for pharma fortsætter selskabet med at understøtte udviklingen af lægemiddelkandidater i datterselskabet Reponex Pharmaceuticals A/S. Samtidig udvider Pharma Equity Group sit strategiske fokus til også at omfatte muligheder inden for MedTech og Digital Health, særligt i selskaber med innovative og kommercielt relevante sundhedsløsninger.

Pharma Equity Group har som mål at kombinere kapital, strategisk støtte og sektorekspertise for at accelerere udviklingen og væksten i porteføljeselskaberne. Gennem en aktiv og værdiskabende ejerskabstilgang søger selskabet at understøtte teknologier og produkter, der kan forbedre patientresultater og imødekomme væsentlige behov i sundhedsvæsenet.

Vedhæftede filer

Selskabsmeddelelse Årsrapport PEG 2025 DKPharma Equity Group 2025 Annual Report