Til Nasdaq Copenhagen A/S
28. oktober 2026 Meddelelse nr. 90/2026
Regnskabsmeddelelse 1. – 3. kvartal 2026
Administrerende direktør Anders Lund Hansen udtaler om 1.-3. kvartal 2026:
“Jyske Realkredit har i 1.-3. kvartal 2026 leveret et resultat på 1.732 mio. kr. Det afspejler en robust underliggende forretning med et fortsat stærkt kapitalgrundlag og en høj kreditkvalitet. Det nominelle udlån er steget 10 kvartaler i træk med en samlet stigning på 33,7 mia. kr. og udgør nu 406,8 mia. kr. Alene i årets første ni måneder er det nominelle udlån steget med 11,3 mia. kr.
Den fortsatte forbedring af kundetilfredsheden i Jyske Bank bidrager således til en solid forretningsmæssig udvikling i Jyske Realkredit, som i særlig grad ses i væksten i udlån til privatkunder. Udviklingen understøttes af koncernens klare kundefokus og styrkede samarbejde på tværs af organisationen.
Jyske Realkredit lancerede ’Jyske Frihed’ i april 2026 – et nyt realkreditlån, der kombinerer realkredittens lave renter og gennemsigtighed med den fleksibilitet og enkelhed, som kunderne kender fra bankbaserede prioritetslån. Jyske Frihed har hurtigt vundet indpas hos kunderne. Ved udgangen af september 2026 er der udbetalt lån for over 11 mia. kr.
Dansk økonomi er stabil, og aktiviteten på boligmarkedet er fortsat høj. Væksten forventes dog at aftage som følge af global afmatning, stigende renter og højere energipriser relateret til konflikten i Mellemøsten, hvilket midlertidigt kan løfte inflationen. Forholdene vurderes ikke at påvirke Jyske Realkredits finansielle position væsentligt på kort sigt. Fondsbeholdningen har fortsat en konservativ risikoprofil med hovedvægt på danske realkreditobligationer med variabel rente eller kort restløbetid, hvilket begrænser kursudsving og understøtter en stabil indtjening.
Kapitalgrundlaget er solidt med en kapitalprocent på 29,4 og et kapitalgrundlag på 29.849 mio. kr. Kapitalberedskabet kan modstå selv hårde stressscenarier. Udlånsporteføljen er fortsat præget af lave tab og restancer, og de driftsførte tab og nedskrivninger er derfor begrænsede. Jyske Realkredit står samlet set strategisk og finansielt stærkt rustet til øget usikkerhed i dansk økonomi.”
1.– 3. kvartal 2026Jyske Realkredit opnåede et resultat efter skat på 1.732 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2026 mod 1.773 mio. kr. i samme periode sidste år.
Bidragsindtægter mv. udgjorde 1.999 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2026 mod 2.004 mio. kr. i samme periode i 2025. En større udlånsportefølje påvirkede indtægterne positivt, mens lavere gennemsnitlige bidragssatser trak i modsat retning.
Øvrige netto renteindtægter faldt til 497 mio. kr. fra 546 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2025, hvilket primært skyldes et lavere renteniveau i årets første ni måneder.
Netto gebyr- og provisionsindtægter mv. udgjorde 72 mio. kr. mod 88 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2025. Stigende gebyrindtægter fra udlånsaktiviteten blev mere end opvejet af højere formidlingsprovision til Jyske Bank.
Kursreguleringer mv. udgjorde 115 mio. kr. og var på niveau med samme periode sidste år. Kursreguleringer vedrører primært Jyske Realkredits obligationsbeholdning.
Omkostningerne steg til 353 mio. kr. mod 339 mio. kr. i tilsvarende periode sidste år. Stigningen skyldes blandt andet højere udgifter til Afviklingsordningen, den koncerninterne serviceaftale og overenskomstmæssige lønstigninger.
Nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en indtægt på 11 mio. kr. mod en udgift på 14 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2025. Konstaterede tab mv. var fortsat lave, og den samlede nedskrivningssaldo faldt til 1.029 mio. kr. ultimo september 2026 fra 1.079 mio. kr. ultimo 2025.
Jyske Realkredits balance udgjorde 418,4 mia. kr. ultimo september 2026 mod 414,5 mia. kr. ultimo 2025 og 411,7 mia. kr. ultimo september 2025.
Det nominelle realkreditudlån steg i årets første ni måneder med 11,3 mia. kr. fra 395,5 mia. kr. ultimo 2025 til 406,8 mia. kr. pr. 30. september 2026 svarende til en vækst på 2,9 pct, hvoraf 10,0 mia. kr. vedrørte privatområdet, mens 1,3 mia. kr. vedrørte erhvervsområdet. I forhold til 30. september 2025 steg det nominelle udlån med 14,1 mia. kr. eller 3,6 pct.
Jyske Realkredits kapitalprocent udgør 29,4 pr. 30. september 2026 (ultimo 2025: 27,4) beregnet ud fra et kapitalgrundlag på 29.849 mio. kr. (ultimo 2025: 28.524 mio. kr.).
Konkurrencen på privatmarkedetI de første tre kvartaler af 2026 var konkurrencen om boligejerne hård, hvor de største aktører havde skarpt fokus på priserne. Jyske Realkredit fastholdt dog en stærk markedsposition ved at tilbyde konkurrencedygtige vilkår, høj gennemsigtighed og løsninger, der skaber konkret værdi for kunderne. Den attraktive position understreges desuden af stærke resultater i uafhængige produkttests.
Succesfuldt nyt udlånsprodukt – Jyske Frihed
Siden lanceringen i april 2026 har Jyske Frihed hurtigt vundet indpas hos kunderne, og ved udgangen af september 2026 var der udbetalt lån for mere end 11 mia. kr. Den markante efterspørgsel viser, at produktet rammer et klart behov for en fleksibel boligfinansiering, hvor realkredittens lave renter og gennemsigtighed kombineres med den fleksibilitet og enkelhed, kunderne kender fra bankbaserede prioritetslån.
Jyske Frihed er et variabelt forrentet lån, hvor renten tilpasses hvert kvartal. Produktet giver kunderne stor frihed til løbende at tilpasse deres finansiering blandt andet gennem mulighed for fast ydelse trods variabel rente samt til- og frakobling af afdragsfrihed. Lånet udbetales og indfries altid til kurs 100.
BoligmarkedetBoligmarkedet står generelt stærkt i Danmark. Denne positive udvikling er fortsat i 3. kvartal på trods af, at kvartalet har budt på en ændring. Ændringen er primært sket på det Københavnske boligmarked, hvor der synes at være en tendens til, at salget af ejerlejligheder er faldet.
Prisen på en ejerlejlighed i København er stadigvæk på et højt niveau selvom, at 3. kvartal har resulteret i et mindre prisfald 0,5 pct. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der er tale om en prisjustering, og at denne prisjustering står i kontrast til de senere års kraftige prisstigninger på ejerligheder i København. En gennemsnitlig kvadratmeter koster således stadigvæk knap 77.000 kr. Der er fortsat mangel på boliger i København, og den høje efterspørgsel forventes at ville begrænse en egentlig priskorrektion.
I den nærmeste fremtid kan boligmarkedet i Danmark blive påvirket af en kombination af et stigende renteniveau, reduktion i rentefradragsretten, stigende boligskatter samt en forventning om stigende energipriser. Stigende indkomster og høj beskæftigelse vil dog modvirke ovenstående negative forhold. Da priserne i boligmarkedet uden for København er steget noget mindre, forventes dette at være mere robust overfor stigende renter. Der er således ikke umiddelbart tegn på en opbremsning i boligpriserne uden for København.
De stigende renter har indsnævret forskellen mellem afkastkrav og den risikofrie rente og kan også komme til at påvirke pris- og aktivitetsniveauet på det professionelle marked. I øjeblikket ses dog ikke en opbremsning i markedet, hvor september var den måned i 2026 med den største transaktionsvolumen. Særligt er der god omsætning af boligudlejningsejendomme, hvor flertallet af ejendomsinvestorerne forventer en fortsat stigning i markedslejen og en positiv prisudvikling for boligudlejningsejendomme.
Forventninger til fremtiden Jyske Realkredit forventer forsat et resultat i den øvre ende af det tidligere udmeldte interval på 2,1 mia. kr. til 2,4 mia. kr. Udlånsporteføljen forventes at stige i den resterende del af 2026, mens omkostningerne forventes at ligge på et uændret niveau. De største usikkerhedselementer i forventningen til resultatet for 2026 er den fremtidige udvikling i renteniveauet samt niveauet for tab og nedskrivninger.
KontaktpersonAdm. direktør Anders Lund Hansen
Tlf. (+45) 89 89 92 20 eller mobil (+45) 28 56 60 95.
Venlig hilsenJyske Realkreditwww.jyskerealkredit.dk
Hovedtal
Basisresultat og periodens resultat, mio. kr. | |||||||||
1.-3. kvt.2026 | 1.-3. kvt.2025 | Indeks26/25 | 3. kvt.2026 | 2 kvt.2026 | 1 kvt.2026 | 4. kvt. 2025 | 3. kvt. 2025 | Året2025 | |
Bidragsindtægter mv. | 1.999 | 2.004 | 100 | 664 | 666 | 670 | 675 | 679 | 2.679 |
Øvrige netto renteindtægter | 497 | 546 | 91 | 191 | 157 | 148 | 162 | 163 | 708 |
Netto gebyr- og provisionsindtægter mv. | 72 | 88 | 82 | 13 | 23 | 36 | 51 | 26 | 138 |
Kursreguleringer mv. | 115 | 114 | 101 | 17 | 77 | 21 | 52 | 80 | 166 |
Øvrige indtægter | 0 | 1 | - | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
Basisindtægter | 2.684 | 2.752 | 98 | 885 | 923 | 875 | 940 | 948 | 3.692 |
Basisomkostninger | 353 | 339 | 104 | 119 | 120 | 113 | 117 | 114 | 456 |
Basisresultat før nedskrivninger | 2.331 | 2.413 | 97 | 766 | 803 | 762 | 822 | 834 | 3.235 |
Nedskrivninger på udlån mv (minus er en indtægt) | -11 | 14 | - | 11 | 3 | -25 | 0 | 29 | 14 |
Basisresultat/Resultat før skat | 2.343 | 2.399 | 98 | 755 | 800 | 787 | 822 | 805 | 3.221 |
Skat | 610 | 625 | 98 | 197 | 209 | 205 | 214 | 209 | 839 |
Periodens resultat | 1.732 | 1.773 | 98 | 559 | 591 | 582 | 608 | 596 | 2.382 |
Balance i sammendrag, mio. kr. | |||||||||
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker m.v. | 13.097 | 11.523 | 114 | 13.097 | 11.789 | 13.182 | 14.110 | 11.523 | 14.110 |
Udlån til dagsværdi | 382.782 | 375.975 | 102 | 382.782 | 384.354 | 378.711 | 377.327 | 375.975 | 377.327 |
Obligationer til dagsværdi | 21.515 | 23.094 | 93 | 21.515 | 18.929 | 21.513 | 21.514 | 23.094 | 21.514 |
Øvrige aktiver | 1.008 | 1.121 | 90 | 1.008 | 1.076 | 1.260 | 1.569 | 1.121 | 1.569 |
Aktiver i alt | 418.401 | 411.713 | 102 | 418.401 | 416.148 | 414.666 | 414.521 | 411.713 | 414.521 |
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 111 | 97 | 114 | 111 | 213 | 87 | 190 | 97 | 190 |
Udstedte obligationer til dagsværdi | 380.351 | 377.352 | 101 | 380.351 | 380.045 | 378.490 | 379.727 | 377.352 | 379.727 |
Udstedte obligationer til amort. kostpris | 750 | 750 | 100 | 750 | 750 | 750 | 750 | 750 | 750 |
Øvrige passiver | 6.597 | 5.263 | 125 | 6.597 | 5.107 | 5.898 | 4.995 | 5.263 | 4.995 |
Egenkapital | 30.592 | 28.251 | 108 | 30.592 | 30.033 | 29.442 | 28.860 | 28.251 | 28.860 |
Passiver i alt | 418.401 | 411.713 | 102 | 418.401 | 416.148 | 414.666 | 414.521 | 411.713 | 414.521 |
Nøgletal | |||||||||
Resultat før skat p.a. i pct. af gns egenkapital | 10,5 | 11,7 | - | 10,0 | 10,8 | 10,8 | 11,5 | 11,5 | 11,6 |
Periodens resultat p.a. i pct. af gns egenkapital | 7,8 | 8,6 | - | 7,4 | 8,0 | 8,0 | 8,5 | 8,5 | 8,6 |
Omkostninger i procent af indtægter | 13,2 | 12,3 | - | 13,4 | 13,0 | 12,9 | 12,4 | 12,0 | 12,4 |
Udlån til nominel værdi (mio. kr.) | 406.821 | 392.704 | - | 406.821 | 402.176 | 399.370 | 395.498 | 392.704 | 395.498 |
Kapitalprocent | 29,4 | 26,2 | - | 29,4 | 29,1 | 28,0 | 27,4 | 26,2 | 27,4 |
Egentlig kernekapitalprocent (CET1 %) | 29,4 | 26,2 | - | 29,4 | 29,1 | 28,0 | 27,4 | 26,2 | 27,4 |
Individuelt solvensbehov (pct.) | 9,7 | 9,8 | - | 9,7 | 9,7 | 9,7 | 9,7 | 9,8 | 9,7 |
Kapitalgrundlag (mio. kr.) | 29.849 | 27.823 | - | 29.849 | 29.791 | 28.699 | 28.524 | 27.823 | 28.524 |
Vægtet risikoeksponering (mio. kr.) | 101.661 | 106.080 | - | 101.661 | 102.456 | 102.379 | 104.177 | 106.080 | 104.177 |
De anførte regnskabsoplysninger viser et uddrag af Jyske Realkredits regnskab pr. 30. september 2026 og er ikke præsenteret i overensstemmelse med reglerne om delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse nr. 658 af 23. maj 2025 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
***
Selskabsmeddelelsen har ikke været underlagt review eller revision.
Vedhæftet fil
90 - Jyske Realkredit regnskabsmeddelelse for 1. - 3. kvartal 2026