Selskabsmeddelelsefor ROCKWOOL A/SMeddelelse nr. 14 – 2026til Nasdaq Copenhagen

11. maj 2026

ROCKWOOL opjusterer forventningerne til omsætningsvækst og investeringer for hele året 2026

Som følge af en øget aktivitetsudvikling og effekten af nødvendige salgsprisstigninger til dækning af højere energi- og logistikomkostninger, samt nyligt godkendte investeringer, opjusterer ROCKWOOL forventningerne til omsætningsvækst og investeringer for 2026 som følger:

Omsætningsvæksten forventes at blive mellem 3-6 %, ændret fra tidligere mellem 2-4 %.Investeringsniveauet forventes at være omkring 700 mio. EUR eksklusive opkøb, ændret fra tidligere omkring 650 mio. EUR.

Hoved- og nøgletal for 1. kvartal af 2026:

Omsætningen i 1. kvartal af 2026 nåede 906 MEUR, en stigning på 2,3 % målt i lokal valuta og uændret i rapporterede tal sammenlignet med sidste år.EBIT-margin på 13,2 % i 1. kvartal af 2026, et fald på 2,2 procentpoint sammenlignet med sidste år.Investering i 1. kvartal af 2026 udgjorde 154 mio. EUR, en stigning på 67 mio. EUR sammenlignet med sidste år.

Forventninger til 2026:

Efter en afdæmpet start på året, påvirket af vejret i Europa, så vi i marts en positiv volumenudvikling, som er fortsat ind i andet kvartal. Vi forventer, at det højere omsætningsniveau fortsætter i anden halvdel af året.

For at beskytte indtjeningen mod stigende olie-, gas- og råvarepriser har vi gennemført yderligere salgsprisstigninger på omkring 6-8 procent, primært gældende fra midten af året. De annoncerede salgsprisstigninger forventes at opveje stigningen i inputomkostninger og logistikinflation og dermed bevare indtjeningen.

EBIT-marginen endte på 13,2 procent i 1. kvartal af 2026, hvilket er et tilfredsstillende resultat selvom dette er 2,2 procentpoint lavere end sidste år. Sammenlignet med sidste år blev EBIT-marginen påvirket af en nedgang på byggemarkederne især i Canada og Storbritannien, højere logistikomkostninger og en øget omkostningsbase. Hertil kom produktionshændelsen i Schweiz og det planlagte produktionsstop relateret til elektrificeringen i Holland.

I april 2026 blev opførelsen af et nyt varelager i Norge godkendt, hvilket ikke var en del af den oprindelige investeringsplan for året.

På baggrund heraf forventer vi, at omsætningsvæksten for 2026 bliver mellem 3-6 %, ændret fra tidligere mellem 2-4 %, og investeringsniveauet bliver på omkring 700 mio. EUR eksklusive opkøb, ændret fra tidligere omkring 650 mio. EUR.

Forventningen til EBIT-marginen på mellem 13-14 % fastholdes.

ROCKWOOL koncernen offentliggør det fulde resultat for 1. kvartal af 2026 den 19. maj 2026.

Yderligere information:

Kim Junge AndersenChief Financial OfficerROCKWOOL A/S+45 46 56 03 00

Vedhæftet fil

SE-2026-14_DA