Selskabsmeddelelsefor ROCKWOOL A/SMeddelelse nr. 03 – 2026til Nasdaq Copenhagen

13. januar 2026

Rusland overtager kontrollen med ROCKWOOLs fire fabrikker i landet

Vi har i dag fået oplyst, at et russisk præsidentielt dekret er blevet godkendt der betyder, at en ekstern ledelse har overtaget kontrollen med ROCKWOOLs russiske datterselskab. ROCKWOOL har således ikke længere kontrol over sine aktiver i landet.

ROCKWOOL vil ufravigeligt forsvare sine juridiske rettigheder, herunder under den bilaterale investeringsaftale mellem Rusland og Danmark. Under de nuværende omstændigheder er vi dog ikke optimistiske med hensyn til at få omgjort beslutningen om at sætte vores russiske datterselskaber under tvungen ekstern administration.

Vi vil rådføre os med den danske regering og EU-myndighederne for at søge den vejledning og støtte, de kan yde.

På baggrund af begivenhederne har ROCKWOOL vurderet, at kontrollen over de fire fabrikker er tabt. Som konsekvens heraf vil alle fire juridiske enheder blive de-konsolideret med virkning fra i dag, og nettoværdien (egenkapitalen) af aktiviteterne vil blive nedskrevet. Den samlede egenkapital udgør 469 MEUR pr. 31. december 2025. For året 2025 rapporterede den russiske forretning en omsætning og et EBIT på henholdsvis 261 MEUR og 78 MEUR.

Vi vil på et senere tidspunkt give flere detaljer om de regnskabsmæssige konsekvenser af tabet af fabrikkerne.

Yderligere information

Investor:

Kim Junge AndersenSenior Vice President, CFOROCKWOOL A/S+45 46 55 80 15

Medier:

Rasmus WindfeldPressechef / Director, Group Media RelationsROCKWOOL A/S+45 40 44 60 60

Vedhæftet fil

SE-2026-03_DA