I marts havde vi vækst på de fleste markeder, mens Q1-resultatet lå i den lave ende af vores forventninger, påvirket af den hårde vinter i februar.

CEO Jens Andersen udtaler:"Omsætning og EBITDA i første kvartal lå i den lave ende af vores forventninger, primært på grund af den hårde vinter, som særligt i februar påvirkede aktivitetsniveauet, specielt inden for vores infrastrukturforretning. Effekten aftog i marts, hvor de fleste markeder leverede organisk omsætningsvækst.

Flere leverandører har varslet betydelige prisstigninger, som påvirker primært de oliebaserede produkter. For Solar kan dette på kort sigt føre til højere konjunkturgevinster på lageret samtidig med, at det potentielt har en negativ indvirkning på efterspørgslen.

Integrationen af Sonepar Norge er foran tidsplanen og integrationsomkostningerne er nu DKK 10 mio. under vores oprindelige forventning. Vores logistikcenter i Kumla er gradvist ved at blive taget i brug og håndterer nu mere end 2/3 af Solar Sveriges ordrer. Disse initiativer sikrer, at vi er godt positioneret til vækst, når markedsforholdene forbedres, og det med kun begrænsede ekstra lønomkostninger.

Derfor bekræfter vi vores forventninger til EBITDA for 2026 på mellem DKK 400 mio. og 480 mio."

Finansielle hovedtal (DKK mio.)

Q1 2026

Q1 2025

Omsætning

3.308

3.223

EBITDA*

59

74

Pengestrømme fra driftsaktiviteter

-173

-88

Finansielle nøgletal (%)

Organisk vækst justeret for antal arbejdsdage

-4,2

6,5

EBITDA-margin

1,8

2,3

Nettoarbejdskapital, ultimo/omsætning (LTM)

15,1

15,0

Gearing (NIBD/EBITDA), antal gange

4,1

2,4

Afkast af investeret kapital (ROIC)

2,4

7,7

*EBITDA justeret for engangsomkostninger udgjorde DKK 90 mio. (Q1 2025: DKK 126 mio.).

ForventningerVi bekræfter vores forventning til en omsætning mellem DKK 12,9 og DKK 13,4 mia. og en EBITDA mellem DKK 400 mio. og DKK 480 mio.

Væsentlige risici og afbødende handlingerDe kommercielle og finansielle risici er fortsat i overensstemmelse med dem, der er beskrevet i Solars Årsrapport 2025. Den igangværende konflikt i Mellemøsten fortsætter med at øge usikkerheden på de globale energimarkeder og påvirke vigtige skibsruter. Solar har ingen direkte eksponering mod de berørte markeder. Vi fortsætter dog med nøje at overvåge potentielle makroøkonomiske konsekvenser.

Som en indirekte effekt af konflikten har flere leverandører annonceret betydelige prisstigninger, primært på oliebaserede produkter. For Solar kan dette på kort sigt føre til højere konjunkturgevinster på lageret, men det kan også have en negativ indvirkning på efterspørgslen. Højere brændstofpriser fører også til øgede fragtomkostninger, som delvist opvejes gennem fakturerede tillæg.

Som i tidligere perioder med geopolitisk usikkerhed har Solar tæt kontakt med leverandører og logistikpartnere for at bevare forsyningskædens robusthed og sikre operationel kontinuitet. Vi overvåger fortsat udviklingen, og justerer vores afbødende handlinger efter behov.

Audio-webcast og telekonference i dagPræsentationen af kvartalsrapporten Q1 2026 foregår på engelsk den 7. maj 2026 kl. 11:00. Præsentationen vil blive transmitteret som en audio-webcast og vil være tilgængelig på www.solar.eu og via den tilknyttede telekonference.

Link til webcasten: https://edge.media-server.com/mmc/p/w4xzruhz

Deltag via telefonen for at få mulighed for at stille spørgsmål:Tilmeld dig forud for telekonferencen via nedenstående link. Når din tilmelding er registreret, vil du modtage et telefonnummer samt en unik, personlig PIN-kode:https://register-conf.media-server.com/register/BIea91761ae768479fac8e971e550ae355

KontakterCEO Jens Andersen - tlf. +45 79 30 02 01CFO Michael H. Jeppesen - tlf. +45 79 30 02 62IR Direktør Dennis Callesen - tlf. +45 29 92 18 11

Fakta om Solar

Solar er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed, der leverer løsninger primært inden for el, vvs samt klima og energi. Vores kerneforretning centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende services og optimering af vores kunders forretning.

Vi fremmer effektivitetsforbedringer og tilbyder digitale værktøjer, der gør vores kunder til vindere. Vi driver den grønne omstilling og leverer de bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer.

Solar-koncernen har hovedsæde i Danmark, havde i 2025 en omsætning på ca. 12,2 mia. kroner og beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B. Du kan finde flere oplysninger på www.solar.eu.

AnsvarsfraskrivelseDenne meddelelse er offentliggjort dags dato på dansk og engelsk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to versioner er det den danske version, der er gældende.

Vedhæftede filer

Solar Q1 2026Nr. 11 2026 Kvartalsrapport Q1 2026SOLA-2026-03-31-1-en